Akademiet for Talentfulde Unge, Øst
Brønshøj

Kompetent og erfaren programleder

– Til talentprogrammer til ungdomsuddannelserne

Vil du arbejde i en mindre, men førende forening i rivende udvikling, med mange bolde i luften og høj grad af selvstændighed? Har du et godt overblik og arbejder struktureret og målrettet? Vil du være en del af et dedikeret og engageret team, hvor alle medvirker til at ATU Øst når de fælles mål?

Akademiet for Talentfulde Unge Øst søger en dygtig og erfaren programleder med opstart snarest muligt.

Du får ansvaret for:

ATU Østs programleder har i samarbejde med ATU Østs direktør samt et mindre team ansvaret for udvikling, planlægning samt drift af ATU Østs talentprogrammer til ungdomsuddannelserne, herunder for rekruttering af elever. Du finder de bedste undervisere og fastlægger program, der understøtter ATU Østs strategiske målsætninger. Du har overblik over budgetter, og sparrer tæt med vores dygtige undervisere og elever. Du kommer til at indgå i et engageret og inkluderende team på ATU Øst.

Hvis du kan svare ja til nedenstående, hører vi gerne fra dig:

  • Du har en relevant videregående uddannelse, gerne naturvidenskabelig eller samfundsfaglig
  • Du har mindst 5 års erfaring med projektledelse fra start til slut, herunder projektplaner, projektledelse, budgettering samt opfølgning og afrapportering
  • Du har gerne erfaring med undervisning på ungdomsuddannelserne og/eller måske fra talentudvikling; gerne med rekruttering eller salg
  • Du har god forretningsforståelse og gerne erfaring fra en forening
  • Som person er du robust, udadvendt, fleksibel og imødekommende. Du har et godt overblik og arbejder systematisk, fokuseret og struktureret. Du er resultatorienteret og har et stærkt kundefokus. Du er god til at sætte dig ind i nye problemstillinger og til at finde løsninger. Du har nemt ved både tal og kommunikation

Vi tilbyder:

  • En spændende sag med meningsfuldt arbejde for børn og unge
  • Et dynamisk og uhøjtideligt miljø med gode kolleger
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde

Løn og arbejdsvilkår

Løn og arbejdsvilkår aftales individuelt. Fuld tid eller mulighed for deltid.

Ansøgningsfrist

Tiltrædelse efter aftale og snarest muligt. Send din ansøgning hurtigst muligt til josefine@talentfuldeunge.dk og senest den 24.06.2024. Mrk. Programleder. Samtaler afholdes løbende. Vi glæder os til at læse din ansøgning.


Kort om Akademiet for Talentfulde Unge Øst

Akademiet for Talentfulde Unge Øst tilbyder i alt 4 forskellige talentprogrammer til elever på grundskoler og ungdomsuddannelserne, som savner udfordringer. Læs mere her: www.talentfuldeunge.dk.