QUPAQ
Brønderslev

Indkøbselev

Har du lyst til at arbejde med indkøb i en succesfuld international virksomhed?

Som indkøbselev hos QUPAQ bliver du hurtigt inddraget i de daglige opgaver og bliver en del af holdet, hvor dit ansvar vokser i det tempo, der passer dig. Du får din egen mentor, der støtter din udvikling. Er du ambitiøs og kunne tænke dig en uddannelse, hvor du hurtigt får ansvar og masser af muligheder for at udvikle dig, hører vi gerne fra dig.

Vores virksomhed

Selvom vi er verdens største indenfor vores felt, eksporterer til hele verden og er kåret til Årets Læreplads 2023, så kender du os sikkert ikke.

Hos QUPAQ vil vi gerne bidrage til, at verdens fødevareproduktion håndteres med fokus på hygiejne, fødevaresikkerhed og anvendelse af færrest mulige ressourcer. Det gør vi gennem udvikling, design og fremstilling af emballeringsautomation, industriautomatik, samt bakkedispensere.

Vi lægger vægt på at gøre os umage i alt, hvad vi gør, og spiller hinanden og vores kunder gode. Vi betragter alle QUPAQ som vores virksomhed, og ser muligheder fremfor begrænsninger. Noget, der har resulteret i, at vi har vundet en række erhvervspriser. Du kan læse mere om os på www.qupaq.com.

Vi har en åben kultur, hvor vi alle er fleksible og hjælper hinanden. Vores medarbejdere skaber vores succes. Derfor arbejder vi med de bedste rammer for udvikling og trivsel for vores ca. 100 medarbejdere. Du kommer til at arbejde på vores hovedkontor i Brønderslev. Vi har desuden kontor i Chicago, Flensburg og Pandrup. Vi smører ikke madpakker, men nyder hver dag vores lækre buffet. Vi har en aktiv personaleforening, der står for de sociale arrangementer. På vores hjemmeside www.qupaq.com kan du nederst i Careers se vores video om, hvordan det er at være medarbejder hos QUPAQ.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Du vil blive stillet overfor mange forskellige typer af indkøbsopgaver både på operationelt og senere også på strategisk niveau. Opgaver er bl.a. ordrebekræftelse, projektindkøb, indkøb af lagervarer, vareforespørgsler, leverandørsamarbejde ift. prisaftaler, og opfølgning på indkøb. Dagen skifter mellem mange forskellige opgaver, og med mulighed for at prøve dig selv af og udvikle dig både personligt og fagligt.

Om dig

Du er åben og kan lide at tale i telefon. Du går ind i dialogen med leverandørerne – også når det er nødvendigt at følge op. Du er energisk og nysgerrig efter at lære nyt og trækker gerne på kollegers erfaring i udførelsen af dine opgaver. Du tager efter oplæring selv ansvar for, at dine opgaver udføres med fokus på kvalitet i arbejdet. Du har interesse og flair for tal, og udover at tale og skrive dansk, vil du også af og til få behov for at kommunikere på engelsk.

Hos QUPAQ arbejder vi tæt sammen, og lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, derfor skal du være god til at samarbejde og trives i et team, hvor det til tider går stærkt. Vi forventer desuden, at du har en positiv indstilling og godt humør.

Sådan kommer du i betragtning

For at komme i betragtning til stillingen som elev, skal du have bestået HG2 (handel), EUX (det studiekompetencegivende forløb) eller HHX. Har du en HTX, STX eller HF skal den være suppleret med et 5 ugers EUS5 forløb fra Handelsskolen. Alle ansøgere på 25 år eller derover, som har opstartet grundforløbet efter 1. august 2015, skal medsende en uddannelsesplan, som kan rekvireres via henvendelse til den lokale Handelsskole.

Ansøgning

Vi har klar til at tage imod vores nye indkøbselev, og glæder os til at byde velkommen til en ny kollega, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt til job@qupaq.com. Vi afholder jobinterview løbende.

Har du spørgsmål, så ring til HR manager Pia Grønborg Steffensen på tlf. 40 73 48 88.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.