Fonden Tagkærgaard
Christiansfeld

Fonden Tagkærgaard søger sygeplejerske pr. 1. august

Fonden Tagkærgaard er i en spændende udvikling, og der er stor efterspørgsel på vores behandlingstilbud. Vi søger en sygeplejerske til at være en del af en organisation, som både tror og arbejder på en ny start for hver enkelt af vores skønne anbragte unge. Vores målgruppe er unge fra 13 til 18 år, med mulighed for ungestøtte til det 23. år. Fællesnævneren for vores unge er, at de har et misbrug eller misbrugsadfærd, når de indskrives. Ud over dette har flere af de unge også komplekse psykiatriske eller emotionelle problemstillinger. De unge kan være frivilligt anbragt, tvangsanbragt eller domsanbragt.

Vi søger en faglig og kompetent sygeplejerske, som på tværs af vores 10 afdelinger indgår i det sundhedsfaglige og terapeutiske team. Vi ser gerne, at du har erfaring eller uddannelse inden for psykiatri.

Stillingen er på 37 timer/uge, primært i dagtid fra mandag til fredag. Der forekommer som udgangspunkt ikke aften-, nat- og weekendarbejde, men der vil kunne forekomme telefonisk sparring med pædagogisk personale uden for arbejdstid.

Hvem er vi?

Fonden Tagkærgaard er et børne- og ungehjem med gode faciliteter og personale, som kontinuerligt arbejder på at styrke personlige og faglige kompetencer gennem opkvalificerende uddannelse, jævnlig supervision, faglige netværk og ledelse med omtanke.

Fælles for vores børne- og ungehjem er, at vi alle arbejder ud fra de samme grundlæggende værdier, hvor gensidig forståelse og respekt er nøgleord i vores tilgang til medarbejdere, de unge og hinanden.

Vi arbejder i et udviklende og terapeutisk miljø med en narrativ tilgang og relationsdannelse som omdrejningspunkt. Alle voksne er i hverdagen vedholdende i samværsformen med de unge, samtidig med at der kan være plads til det mere spontane og pjattede – alt afhængig af dag og situation. Tillidsfulde relationer er fundamentet for et meningsfuldt og struktureret behandlingsarbejde.

Hos os tror vi på, at alle unge er værdifulde og har intentionen om at lykkes med deres liv uanset forudsætninger. Hos os tror vi også på, at alle unge har en betydningsfuld stemme og retten til at være medskaber af eget liv.

Derfor er vi sammen om:

  • at styrke børn og unges muligheder og kompetencer i livet ved i samarbejde med og på tværs af fagligheder at tilrettelægge og implementere en konkret og helhedsorienteret behandlingsindsats.
  • at være proaktive på at skabe et trygt, forudsigeligt og inkluderende miljø for den enkelte.
  • at være kontinuerligt nysgerrige på den enkeltes livshistorie både i det almindelige mødeøjeblik i hverdagen samt igennem en tilrettelagt, struktureret og fortløbende terapeutisk indsats.
  • at møde det enkelte barn og ung med positive forventninger, hvorigennem de udvikler tro på egne evner og bliver i stand til at tage medansvar for eget liv ud fra deres individuelle vilkår og omstændigheder.
  • at styrke samarbejdet på tværs af fagligheder, samarbejdspartnere og med omverdenen for at skabe trygge og gode overgange.

Vi søger en sygeplejerske, som:

  • er ”brobygger” og har kvalitet, patientsikkerhed og tværfagligt samarbejde for øje.
  • er god til at formulere sig og kommunikere – skriftligt og mundtligt.
  • er autentisk, men professionel i sit arbejde.
  • er en teamplayer og yder positivt til trivsel og det psykiske arbejdsmiljø i teamet.
  • er reflekterende, har selvindsigt, selvironi – og situationsfornemmelse.
  • er tydelig, kan bevare roen og overblikket samt formår at sætte grænser.
  • har erfaring inden for psykiatri, misbrug og/eller arbejdet med sårbare unge.
  • har empati, en stor mentaliseringsevne og kan se bag de unges adfærd.
  • har kompetencer ift. at koordinere, planlægge og strukturere sygeplejen.
  • har gode samarbejdsevner.
  • har kørekort og bil.

Vi tilbyder dig:

  • En organisation i spændende udvikling med gode kollegaer, unge og ledelse.
  • En organisation med højt til loftet og stor fleksibilitet.
  • Fælles temadage med alle dine kollegaer – hertil sommerfest og julefrokost.
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring.
  • God pension.
  • En arbejdsplads, der giver dig ansvar og indflydelse.
  • En arbejdsplads, der har fokus på medarbejdertrivsel og et sundt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads, der vægter humor og uformel omgangstone, når det er passende.

Kan du se dig selv i ovenstående, håber vi, at du vil søge stillingen og være en del af vores team.

Vi ser frem til at høre fra dig og evt. møde dig til en uddybende samtale.

Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”. Ansøgningsfristen er den 13. juni 2024 kl. 12.00. Der vil blive afholdt samtaler d. 24. og 25. juni 2024

Såfremt du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores sundhedsfaglige leder, Lone Christiansen, på tlf. 9292 5855, i hverdagene mellem kl. 9 og kl. 14.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.