Støy Aarhus ApS
Aarhus C

Customer Success Manager med fokus på kundetilfredshed og salgsudvikling

Har du flere års erfaring med at levere den gode online kundeservice, som sikrer en glad kunde og et muligt mersalg? Har du en solid forståelse af omnichannel-konceptet og erfaring med at arbejde med både online og offline salgskanaler? Interesserer du dig for mode, brands og trends og kunne du tænke dig et fleksibelt job i hjertet af Århus? Så er du måske den medarbejder, vi er på udkig efter.

Stoy er en international multibrand koncept butik, som fører et kurateret udvalg af de mest eksklusive og profilerede brands i verden indenfor mode og livsstil. Butikken i hjertet af Århus understøttes af webshoppen www.stoy.com, hvor kundeoplevelsen ligesom i den fysiske butik er central. Til vores butik i Århus søger vi nu en Customer Success Manager, som dels får ansvaret for at håndtere vores kundeservice online dels at udvikle salget.

Dit job

Som Customer Success Manager er det dig, vores kunder kommer i kontakt med, når de har brug for assistance i forbindelse med et køb på vores webshop. Du guider og rådgiver dem omkring størrelser, styles m.m., og det er også dig, de er i kontakt med, ved leveringsproblemer eller reklamationer. Sideløbende med denne opgave har du ansvaret for at udvikle salget bl.a. igennem brug af mulighederne i omnichannel-konceptet samt opbygning og udvikling af en kundedatabase, som fx gør det muligt for os at tilbyde en attraktiv målgruppe individuelle aftaler i butikken. Dit referencepunkt bliver vores Head of Retail, Marie Gjesing, og du får kontor i vores butik i Århus.

Dine kvalifikationer

  • En kommerciel uddannelse på bachelorniveau
  • 3-5 års erfaring med kundeservice og proaktivt salgsarbejde
  • Solid forståelse for omnichannel-konceptet og erfaring med både online og offline salgskanaler
  • Kendskab til retail og erfaring med en webshop vil være en fordel
  • Systemforståelse og gerne kendskab til værktøjer, som understøtter en datadreven tilgang til salgsudvikling
  • Flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Interesse for mode, brands og trends

For at blive en succes i jobbet skal du være lidt af en schweitzerkniv; du er imødekommende, tålmodig og har et oprigtigt ønske om at hjælpe vores kunder, og samtidig har du sans for at opbygge systemer og indsamle data, som du proaktivt bruger til salgsudvikling. Du trives med at være en del af et uformelt team, som du bidrager til med dit gode humør og et godt grin.

Dine muligheder

Vi tilbyder dig en nyoprettet stilling, som du selv kan præge og udvikle, i en ung og dynamisk virksomhed med vækstambitioner. I Stoy kerer vi os om både dit mentale og fysiske helbred, og vi tilbyder derfor flere muligheder for motion og sociale arrangementer. Du bliver en del af et passioneret team og får en fleksibel hverdag med plads til at få privat- og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Retail Marie Gjesing på tlf. 6015 3158 eller på mail mgj@stoy.com. Din motiverede ansøgning inkl. CV og gerne et foto bedes du sende til job@stoy.com hurtigst muligt og senest den 30. maj 2024.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.