Bay Christensen A/S
Rønnede

Værkfører – koordinator til vores udekørende serviceafdeling

Kan du få kabalen til at gå op, når du hver dag sender dine dygtige montører og mekanikere ud på opgaver?

Velkommen til Bay Christensen A/S

Hos Bay Christensen har vi i år 40 års erfaring i salg og service af nye og brugte entreprenørmaskiner og materiel. Vi har skruet helt op for servicen og går gerne et par ekstra skridt for at hjælpe vores kunder. Vi er i alt ca. 50 medarbejdere – og du får ansvaret for vores udekørende team på 14 dygtige medarbejdere i Serviceafdelingen.

Få kabalen til at gå op

Du står for den daglige ledelse af vores udekørende montører og mekanikere, som laver alt fra fejlfinding og reparation til service og vedligehold på vores maskiner. Du får masser af kontakt med kunderne, som du igennem tiden lærer godt at kende.

Dit arbejde består bl.a. i at:

  • Sammen med servicekoordinatoren at tage imod opgaver fra kunderne – både planlagte besøg og akutte opgaver via vores elektroniske udstyr
  • vælge den bedste medarbejder til hver enkelt opgave, så den bliver løst på bedste vis
  • sikre, at dine medarbejdere trives og udvikler sig og har den viden, de har brug for
  • give kunderne en rigtig god service og dine medarbejdere en fair fordeling af opgaver
  • sparre med værkføreren for vores værksted, som du deler afdeling med
  • få budgetansvar for dit teams udgifter og indtægter

Kunsten bag dit arbejde bliver at træffe de rigtige beslutninger, så de vigtigste opgaver bliver løst først. Det er ligesom en kabale, hvor du hele tiden får nye kort!

En lederstilling med indflydelse

Som en del af lederteamet bliver du inddraget i beslutningerne. Når vi køber nyt udstyr såsom servicebiler og værktøj, har din stemme stor vægt.

Du bliver også en del af et stærkt fællesskab, hvor vi har det sjovt sammen. Det mærker du fx på vores firmaudflugter og festdage mv.

Dine lederevner kommer først

  • Vi går ikke højt op i, hvad din uddannelsesbaggrund er, men det ville ikke skade, hvis du kender lidt til det tekniske område
  • Det er dine evner til at koordinere, lede og vælge rigtigt, vi er interesserede i, og du kommer derfor gerne fra en stilling, hvor du har siddet med et lederansvar – fx som kørselsleder, lagerchef, værkfører, etc.
  • Du kan bevare roen, også når en hasteopgave kommer ind og afbryder den plan, du lagde dagen før.

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye værkfører? Så kan du kontakte Driftschef Mathias Friderichsen på telefon 4026 4592 / mf@baychristensen.dk.

Send din ansøgning og dit CV via knappen nedenfor. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.