LOWENCO A/S
Vamdrup

Er du en kvalitetsbevidst og rejselysten køletekniker?

Synes du, at -80°C, kaskadeanlæg, PLC-styring og fuld redundans lyder interessant?

Så har du nu muligheden for at joine LOWENCO – en af verdens førende producenter af ultra-lavtemperaturfrysere til medicinalindustrien!

LOWENCO A/S sælger, producerer, installerer og servicerer high-end ultra-lavtemperaturfrysere (ned til minus 80°C). Vores kunder er blandt de største biotek- og pharmavirksomheder i verden.

Vi er i vækst og søger derfor flere nye kollegaer til vores team af fagligt dygtige og super-rare køleteknikere. Din base bliver på vores hovedkontor i Vamdrup, men du får hele verden som din arbejdsplads, idet du også vil arbejde ”on-site” hos vores kunder rundt omkring i verden. Du er med i hele produktionsfasen fra produktion i Vamdrup til montage, opstart og overlevering ude hos kunderne.

Du vil referere ind til vores leder for vores køleteknikere, og du får naturligvis et tæt samarbejde med kollegaerne i det køletekniske team men også i høj grad med vores elektrikere og montører – de er lige så rare!

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver inkluderer bl.a.:

  • Levere køletekniske produkter i topkvalitet
  • Planlægge installationsarbejdet ude hos kunderne, herunder sørge for, at containerne er pakkede og klar til shipping
  • Udarbejde den nødvendige dokumentation, der følger med vores projekter
  • Bidrage til udvikling af vores køletekniske lærlinge
  • Deltage aktivt i udvikling og optimering af arbejdsprocesser samt produkter

Din baggrund og dine personlige kompetencer – vi forestiller os, at ...:

  • Du har den 4-årige uddannelse som køletekniker (certifikat B eller 1)
  • Du er rejselysten og fleksibel
  • Som person er du kvalitetsbevidst, struktureret og har overblik
  • Du er en teamplayer men kan også arbejde selvstændigt
  • Du har et positivt sind og et godt humør
  • Du kan begå dig på engelsk i både tale og skrift

Vi tilbyder:

  • Et Great Place to Work – vi er officielt blevet certificeret i 2023!
  • En ung, dynamisk virksomhed i vækst
  • En flad organisation med en uformel omgangstone
  • En arbejdsplads med et godt sammenhold mellem motiverede og teamorienterede kollegaer
  • En høj grad af fleksibilitet til at planlægge din arbejdsdag, når du ikke er ude hos kunderne
  • Fokus på din faglige og personlige udvikling – herunder sikrer vi, at du har de kurser, som er relevante i forhold til vores kunder. Vi afholder årlige medarbejderudviklingssamtaler og kvartalsvise opfølgninger på disse
  • Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring

Ansøgnings- & rekrutteringsproces:

Send hurtigst muligt dit CV (på dansk eller engelsk) til: HR@lowenco.com Vi behandler ansøgningerne løbende og tager stillingsopslaget ned, så snart vi har fundet den rette kandidat, eller vi har et felt af relevante kandidater. Da vi gerne vil lære dig bedre at kende, inden vi potentielt inkluderer dig i vores familie, består vores rekrutteringsproces af to samtaler inklusiv en personprofilanalyse. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Tina Abrahamsen, CHRO, på: +45 25 80 80 16.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristian Kjuul Kristensen, Team Lead, Refrigeration på: +45 25 80 24 66.

Du kan se en kort video om LOWENCO her og læse mere om vores virksomhed på: www.lowenco.com.