JK+ El-Installation A/S
Glamsbjerg, Middelfart, Faaborg og Nyborg

Vi søger en lager- og materialeansvarlig

Vil du have en central rolle i at opretholde orden og effektivitet?

Er du af natur en struktureret og fleksibel person med gode talegaver, som kan håndtere forskellige opgaver og stadig bibeholde en serviceminded tilgang?

Hvis dette lyder genkendeligt for dig, skal du læse videre her. Vi søger en kompetent kollega, som kan varetage ansvaret for vores lager og materialer på alle vores lokationer. Vi krydrer din hverdag med forskellige spændende opgaver.

Sådan kan din dagligdag se ud hos os

Som lager- og materialeansvarlig vil du med dine kompetencer og erfaring styre lagrene. Dette indebærer opgaver lige fra registrering, vedligeholdelse og udlevering af materialer til styring og sikring af lovpligtige eftersyn. Din daglige arbejdsplads vil derfor være både på lageret og på kontoret. I denne stilling vil du skulle stå for transport af materialer mellem lokationer og projektpladser, samt modtagelse af varer til lageret, service og projekter. Det forventes også, at du er til rådighed for både planlagte og akutte opgaver, som kan opstå. Naturligvis vil der også være de sædvanlige ad hoc-opgaver, der er knyttet til en lagerfunktion.

Kort sagt vil du være ansvarlig for:

  • Transport af materiel
  • Returnere varer til grossister
  • Renholdelse af lager og udearealer
  • Renovation og genbrug på alle lokationer
  • Lager- og materialeansvarlig

Vores forventninger til dig:

  • Habil IT-bruger
  • B og B/E kørekort samt truckcertifikat
  • Erfaring med lagerstyring – evt. fra reservedelslager
  • Selvstarter og med hænderne skruet godt på
  • Har et løsningsorienteret fokus og trives med udfordringer
  • God forståelse for tekniske fagtermer – evt. fra byggebranchen
  • Gode kommunikationsevner

Hvem er vi så hos JK+?

Ved JK+ værdsætter vi en flad struktur, hvor alle stemmer bliver hørt, og hvor du kan trives med gode kollegaer omkring dig. Hos os får du en afvekslende hverdag og mulighed for personlig udvikling. Vi har en uformel omgangstone og tager os tid til at inkorporere hygge i hverdagen.

Vores nøgle til succes? Et passioneret team af fagligt dygtige medarbejdere, der brænder for at levere teknologiske løsninger, som respekterer miljøet. Vi prioriterer vores tætte samarbejde med kunderne, og vores succes er et resultat af den tillid, vi har opbygget gennem vores dedikation og professionalisme.

Vi tror på et motiveret og sikkert arbejdsmiljø, hvor vores kollegaer trives og kan udfolde deres fulde potentiale. Her hos JK+ er virksomhedskulturen rummelig, innovativ og med fokus på socialt ansvar.

Hvad kan du forvente af os

  • Variation i hverdagen
  • Fantastiske & dedikerede kollegaer
  • Fællesskab
  • Fokus på bæredygtighed
  • Tidligt fri hver fredag
  • Gode kunder og samarbejdspartner
  • Mulighed for udvikling af faglige kompetencer

Sådan søger du jobbet:

Kan du nikke genkendende til ovenstående og tænker du passer godt ind i vores team så send os din ansøgning og dit CV allerede i dag via knappen 'Ansøg'. Har du spørgsmål kan du give os et kald på 70 27 18 22.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.