Realmæglerne Amager
København S

Ejendomsmægler til RealMæglernes mest sælgende team!

Er du en dygtig ejendomsmægler/sælger – og er du klar til at tage skridtet videre op ad karrierestigen?

Hos RealMæglerne får du både rare kolleger og en god løn i en landsdækkende mæglerkæde i fremgang. Så hvis du har lyst til at blive en del af en succes og et vinderteam, så har vi drømmejobbet til dig her.

Træd indenfor hos RealMæglerne

Hos RealMæglerne er vi i fremgang, og det er vi på grund af vores dygtige kolleger, der hver dag hjælper vores kunder med at realisere deres boligdrømme – hvad end de leder efter villaer, ejerlejligheder, andelsboliger, fritidsbolig eller noget helt fjerde. Hos os er kunderne i fokus, og det er essentielt med en jordnær og kompetent indgangsvinkel.

Vi er den mest sælgende forretning i landet og har i 2023 formidlet næsten 300 ejendomme. Vores organisation består af tre forretninger, en marketingsafdeling og et administrationsteam. For at fortsætte vores høje serviceniveau søger vi nu en ny ejendomsmægler til vores forretning på Amager.

Vores mæglerkontor

Hos RealMæglerne Amager er vi et team der løfter i flok! Du kommer i hovedtræk selv at sætte dagsorden for din succes og har masser af værktøjer at benytte dig af heriblandt sparring med kollegaer. Det betyder, at du:

  • sætter struktur på hverdagen og sikrer prioritering af opgaverne
  • står for kommissionering og salg af ejendomme
  • mødes med kunder og samarbejdspartnere
  • udvikler og styrker dine kompetencer i samarbejde med dine kollegaer
  • deltager i ugentlige møder, hvor vi gennemgår mål og nye tiltag samt møder med samarbejdspartnere
  • får mulighed for at blive partner på sigt, hvis du er den rette profil

Få et stort netværk

Vi går op i, at du får det godt hos os. Derfor sørger vi for eventuelle kurser, og at du løbende udvikler dig. Derudover får du også et stort netværk internt i virksomheden, bl.a. når vi mødes med vores andre landsdækkende forretninger og udvikler kædekoncepter og udstikker retningen for fremtiden. Vi har et stærkt samarbejde med banker, som du sammen med kollegaer kommer til at dyrke. Desuden kan du med vores værktøjer hurtigt brede din kendskabsgrad på Amager.

Erfaren ejendomsmægler med lederpotentiale

Som person forstår du at arbejde selvstændigt og strukturere arbejdsdagen for dig selv og dine medarbejdere, så vi får lukket vores handler. Samtidig er du empatisk, og du elsker at møde nye kunder. Derudover har du:

  • Erfaring med salg af ejendomme
  • Gerne erfaring med kommisionering. Ellers lærer vi dig det
  • Vil gerne være del af et team der elsker at komme på arbejde
  • Lokalkendskab til Amager (ikke et ultimativt krav)

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV via knappen ”Ansøg” hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Riis på 5072 6065 eller anders@mailreal.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.