All4Labels Denmark SB A/S

Produktionsmedarbejdere til etiketproduktion i Birkerød søges

Trænger du til nye udfordringer? Har du lyst til at være en del af vores fortsatte vækst?

Vi er en grafisk produktionsvirksomhed der primært fremstiller labels til det medicotekniske segment. Vi søger medarbejdere med erfaring indenfor etiketproduktion, alternativ flair for teknik og betjening af skæremaskiner. Arbejdet vil enten foregå på vores dag-/aftenskift eller på nathold.

Dag/aftenskift: Arbejdet vil foregå skiftevis på dag- og aftenhold, den første uge fem dagvagter (mandag-fredag med start kl. 06.00), den efterfølgende uge fire aftenvagter (mandag-torsdag med start kl. 13.20), samlet 37 timer/ugen.

Nathold: Her arbejder du fire dage i løbet af ugen, startende søndag aften og slutter torsdag morgen.

Du står selv for igangsætning, kørsel og overvågning af det daglige arbejde i tæt samarbejde med din holdleder og kollegaer på de øvrige skift.

Hvilke kvalifikationer bør jeg have for at søge stillingen?

De vigtigste kvalifikationer du skal have for at komme i betragtning til stillingen er, at du besidder en udpræget grad af kvalitetsbevidsthed, selvstændighed, proaktivitet og ihærdighed for at blive en del af vores velfungerende team. Samtidig skal du kunne levere en høj og ensartet kvalitet til vores kunder. Hvis du har arbejdet med etiketter før, er det naturligvis et plus.

Vi vil stå for oplæringen og træningen ved ansættelsesstart. En stor del af træningen vil bestå af sidemandsoplæring.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke og sundhedsforsikring.

Hvordan søger jeg stillingen?

Tiltrædelse snarest muligt. Send en kort ansøgning eller dit cv til dklan-job@all4labels.com mærket ”Produktion/Birkerød” i emnefeltet. Vi behandler ansøgninger løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Claus Thomas Nielsen på telefon 3222 7209.