Mettler-Toledo A/S
Jobindex søger for Mettler-Toledo A/S

Servicetekniker til branchens bedste udstyr

Er du nysgerrig på finteknik, avancerede analytiske instrumenter og vejesystemer? Bliv en del af METTLER TOLEDO, uanset om du er nyuddannet eller erfaren.

Hvis du er teknisk nysgerrig, finder du simpelthen ikke et mere unikt job, hvor du i den grad kommer i dybden med dit fag sammen med et stærkt teknisk fællesskab

- siger teamleder Niki Andersen

En serviceafdeling i løbende udvikling

Som vores nye servicetekniker bliver du en del af vores serviceafdeling med 16 kolleger, som leverer verdensklasse service til vores mange kunder. Mere specifikt arbejder du med laboratorie- og procesudstyr og fungerer som ”trusted advisor” for vores kunder, når du servicerer på deres udstyr.

En hverdag på farten med branchens bedste udstyr

Som servicetekniker får du ansvar for at servicere udstyr hos en bred vifte af spændende kunder, såsom testlaboratorier inden for fx fødevarer samt biotech og pharma. Her står du for service, reparation, installation, fejlsøgning, test og kalibrering af deres udstyr.

Du får din egen servicevogn og kører ud til kunderne, primært i Storkøbenhavn og Nordsjælland, men også i resten af Danmark ved behov.

Arbejdsdagen ligger mellem kl. 08.00-16.00, men enkelte opgaver kan tage længere tid, da de skal færdiggøres, før du kører igen. Der kan opstå behov for en overnatning ude.

Du vil blive sat godt ind i opgaverne gennem kurser og sambesøg med en kollega. Ligesom du løbende kommer på kursus, så du hele tiden er opdateret på nye produkter og viden.

Et stærkt og nørdet bagland – på den gode måde

Selvom jobbet er meget selvstændigt, er dit bagland aldrig længere væk end et opkald eller et Teams-møde. Vi tilbyder rigtig gode muligheder for at produkttræne og udvikle dig – både i Danmark, men også i Schweiz eller USA.

For os er det ikke bare et job, det er en passion for præcision og perfektion, der driver os til at fortsætte med at skubbe grænserne for, hvad der er teknisk muligt

– Niki

Nysgerrig tekniker, der er omhyggelig med sit arbejde

  • Du har erfaring som tekniker eller servicemontør, gerne udekørende, inden for finteknik og finjustering – fx fra medico-, pharma- eller levnedsmiddelbranchen.
  • Du har en baggrund som automatiktekniker, radiomekaniker, måletekniker, maskinmester eller noget helt andet inden for elektronik, teknik, automatik eller lign. – om du er nyuddannet eller erfaren spiller ingen rolle for os.
  • Du har forståelse for mekanik og elektronik.
  • Du har gode engelskkundskaber, da vores tekniske manualer er på engelsk.

Optimalt set bor du i Storkøbenhavnsområdet – eller deromkring, da det giver den letteste adgang til vores kunder i din hverdag.

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Tanja Dybdal på 7245 9646.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send dit motiverede CV allerede i dag og senest den 05.06.2024 via nedenstående link. Vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringen før tid, hvis vi finder den rette.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om virksomheden

Mettler-Toledo er en international schweizisk koncern, der med en omsætning på mere end 12 mia. kr. og 12.000 medarbejdere er verdens førende inden for markedet. Vi udvikler, producerer og afsætter tekniske og elektroniske veje- og analyseløsninger/-produkter til laboratorier og industrien i hele verden. Det danske selskab har hovedkontor i Glostrup og filial i Århus med i alt 35 medarbejdere.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.