Kosan Gascenter Syd- og Sønderjylland, Tonny Knudsen ApS
Kolding

Salgskoordinator

Vi søger en dygtig salgskoordinator til at supportere kunder i Syd- og Sønderjylland fra vores nyindrettede gascenter i Kolding.

Du får ansvaret for at yde en professionel kundeservice, hvor du skaber værdi for vores mange kunder med struktureret ordrehåndtering, support og ordremodtagelse over telefonen. Du får et tæt samarbejde med kunder og kolleger og er god til at følge opgaverne til dørs, og du skal være med til at sikre flow i opgaverne.

Da dagligdagen kan være travl og omskiftelig, er det også vigtigt, at du kan have flere opgaver i gang på samme tid uden at miste overblik og fokus. Det er af stor betydning, at du trives med variationen i opgaverne og med energi og et smil tager del i at løse alle former for opgaver.

I samarbejde med dine kolleger vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Daglig koordination og håndtering af forespørgsler fra kunder
  • Telefonisk kontakt med kunder, forhandlere og distributører
  • Behandling af salgsordrer
  • Fakturering
  • Udarbejde toldpapirer
  • Disponering af kørsel for seks chauffører
  • Bestilling af gas fra fyldstationen i Esbjerg

Vi arbejder i AS400, Web Cylinder og Excel, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab hertil, men ikke et krav.

Dine personlige og faglige egenskaber:

  • Du er åben, imødekommende og ved, hvordan man sætter kunden i centrum
  • Du trives i samarbejdet med kolleger og har gode samarbejdsevner
  • Har flair for struktur og til at systematisere, optimere og håndtere ordre flow
  • Du kan have mange bolde i luften på samme tid og kan overholde deadlines

Ansøgning

Du søger stillingen ved at uploade motiveret ansøgning og cv via knappen ”Ansøg”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Tonny Knudsen på tlf. 2657 1080.

Vi indkalder løbende til samtale, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt.


Kosan Gas a/s har rødderne dybt forankret i den nordiske gashistorie, og vi har i mere end 90 år leveret gas til virksomheder og private forbrugere. Kosan Gas har en etableret kæde af gascentre, der varetager salg og distribution af Kosan Gas’ produkter inden for LPG, gasflasker, gasdåser og gasforbrugende udstyr.

Alle Kosan Gascentre drives som selvstændige virksomheder med en selvstændig gascenterchef. I maj 2023 slog Kosan Gas dørene op for to nye Kosan Gascentre, ét i Kolding og ét i Aarhus. Med åbningen af de to nye gascentre dækker Kosan Gas det meste af landet med totalt seks gascentre, der kan servicere eksisterende og nye kunder.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.