Via Biler Udlejning A/S c/o Hertz Biludlejning

Udlejningsassistent søges til Hertz udlejningsstation i Århus

Nu kan du blive en del af et af verdens største biludlejningsfirmaer.

Vi søger lige nu en udlejningsmedarbejder til Hertz udlejningsstation i Århus med ansættelse hurtigst muligt

Hvad består jobbet af?

Hertz Biludlejning i Danmark har travlt og vi søger lige nu en udlejningsmedarbejder, som kan blive en del af vores fantastiske Hertz-team i Århus.

Du kommer til at arbejde i et team med en travl hverdag, hvor dine arbejdsopgaver primært vil bestå af:

  • Udlejning og udlevering af biler til vores kunder.
  • Minilease-håndtering
  • Klargøring af vores bilflåde, så den fremstår flot og i højeste kvalitet til vores kunder. Det er vigtigt at hver kunde får en lejebil, som matcher vores høje standard.
  • Kørsel mellem afdelinger
  • Back-up til vores station I Tirstrup ved ferie, sygdom og travlhed
  • Ad hoc-opgaver – Hver dag er forskellig og du skal være klar til at gribe de spændende opgaver og udfordringerne, som pludseligt kan opstå.
  • Yde kundeservice pr. telefon og mail
  • Du bliver selvfølgelig klædt på via oplæring, træning og med løbende opfølgning, for at give vores kunder den bedste oplevelse.

Hvem er vi?

Vi er en del af Hertz i Danmark og har ansvaret for vores hovedstation i Aarhus City samt satellitstationer rundt i Østjylland. Vi er et nyt team, hvor følgende nøgleord er en stor del af vores hverdag: hjælpsomhed, udvikling, professionalisme og service. Som følge af ny franchisetager af Hertz, er vi i en proces, hvor mange af opgaverne er nye og spændende. Du vil derfor blive en del af udviklingen af det nye Hertz. Du vil få en primær kontaktflade med Hertz-afdelingen i Aarhus, men også med vores hovedkontor i Højbjerg samt resten af afdelingerne i Danmark og vi vægter samarbejdet og sparringen imellem de forskellige afdelinger højt.

Hvem er du?

Det er vigtigt for os, at finde en dedikeret kundeservicemedarbejder med de samme værdier som os. Derudover ønsker vi, at du, som vores nye kollega, har følgende kompetencer:

  • At du er smilende, glad og i stand til at skabe en god stemning.
  • Fleksibel, stabil og positiv, samt behersker dansk og engelsk i tale og på skrift.
  • Har haft kat. B-kørekort i minimum 12 måneder.
  • Er professionel og sætter en dyd i at levere kundeservice af højeste kvalitet.
  • Du sætter en ære i dit arbejde og leverer et godt resultat hver gang.
  • Er nysgerrig og kan arbejde selvstændigt med et godt engagement.
  • Du har sans for detaljen og kan holde hovedet koldt i stressende situationer.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Arbejdstid som primært ligger i tidsrummet imellem 07.30-17.00 i hverdagene
  • Et uformelt arbejdsmiljø med en travl, sjov og afvekslende hverdag.
  • Du bliver en del af en stor organisation, der er i konstant udvikling.
  • Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø

Hvordan søger du?

Der indkaldes og afholdes samtaler løbende. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Station Manager Anne Ellehage på tlf. 4412 4792.

Vi glæder os til at høre fra dig

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.