Taconic Biosciences A/S
Ejby, Lille Skensved

Vil du stå tidligt op for at passe dyr sammen med os?

Taconic Bioscienses søger sommerferievikarer til forsøgsdyrsbranchen

Hos Taconic arbejder vi for et formål og ikke bare for en virksomhed.

Du vil blive en del af en international virksomhed, som står for den praktiske udførelse af avls- og udviklingsopgaver for både danske og udenlandske medicinalvirksomheder. Vores arbejde er essentielt for udviklingen af lægemidler, som vi kan drage fordel af idag og i fremtiden.

Vores team består af 60 engagerede dyrepassere, laboranter og dyrlæger, som står for den daglige pasning af dyrene og avlsarbejdet. Begreber som genetik og arvelighedslære er vigtige grundsten i avlsarbejdet, og har du ikke erfaring med dette, sørger vi for, at du får et indblik i denne del af forsøgsdyrsbrancen. Vi giver dig en grundig oplæring i og forståelse for barriereopretholdelse og sundhedsstatus.

Sommerferievikariat starter i uge 25 eller uge 27 og løber 8 uger.

Det forventes, at du ikke selv afholder sommerferie i den pågældende periode.

Opgaver

Som sommerferievikar deltager du i den daglige pasning, rengøring og fodring af dyrene (mus og rotter). Du vil modtage grundig træning og oplæring i alle grundlæggende processer og procedurer.

Hvem er du?

Du skal være uddannet som dyrepasser, landmand eller veterinærsygeplejerske.

Du skal have lyst til arbejde med forsøgsdyr.

Hvis du ikke har prøvet det før, er du velkommen til at komme forbi til en rundvisning og en kort introduktion til arbejdet.

Som person er du positiv og har et godt drive, ligesom du er videbegærlig, samvittighedsfuld og omhyggelig. Privat må du ikke holde gnavere (mus, rotter, kaniner, hamster etc.) eller dyr, der ernærer sig af gnavere.

Du trives i et miljø med en uformel omgangstone.

Koncernsproget er engelsk, hvorfor det er en fordel at kunne forstå engelsk, dog tales der som udgangspunkt dansk i hverdagen.

Yderligere information

Arbejdstiden er ca. 37 timer pr. uge inkl. betalt frokostpause. Du bliver aflønnet på timelønsvilkår.

Sommerferievikarer arbejder ikke i weekenden.

Arbejdstiden er fleksibel i tidsrummet 06.00 – 16.00 i overensstemmelse med teamet og opgaverne. Arbejdet vil finde sted på vores site ved Lille Skensved.

Har du spørgsmål til jobbet, til det at arbejde i Taconic eller ønsker at se vores faciliteter, før du søger, kan du kontakte Operations Manager Rasmus Jespersen på rasmus.jespersen@taconic.com.

Din ansøgning

Ansøgninger vil blive behandlet løbende.

Mærk din ansøgning ”Sommerferievikar” og send den til jobsdk@taconic.com hurtigst muligt.