Ergoterapeutforeningen
København K

Studentermedhjælper til økonomiafdeling

Har du lyst til at prøve kræfter med forskellige aspekter i en økonomifunktion – og få hands-on erfaring med økonomi og regnskab sideløbende med dit studie? Så er det måske dig, vi søger til at understøtte og afhjælpe vores økonomifunktion hos Ergoterapeutforeningen.

Om stillingen

Som vores nye studentermedhjælper får du din daglige gang i vores dejlige lokaler tæt på Nørreport Station. Vores økonomiafdeling består p.t. af 2 medarbejdere og der er ca. 40 ansatte i alt i foreningen.

I økonomifunktionen hjælper vi dagligt vores kollegaer med en bred vifte af økonomi- og regnskabsopgaver, hvor du vil komme til at spille en rolle i forskellige dele heraf.

Opgaverne til denne stilling vil omfavne en bred vifte af opgaver f.eks.:

  • Kreditorhåndtering: Fakturabehandling, bogføring og betaling af leverandørfakturaer
  • Debitorhåndtering: Bogføring af indbetalinger, opfølgning på forfaldne tilgodehavender og fakturering
  • Fakturering af andre indtægter
  • Afstemninger
  • Rapporteringer
  • Ad hoc-opgaver

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med din uddannelse indenfor økonomi eller starter efter sommerferien. Det er for os ikke så afgørende om uddannelsen hedder det ene eller andet, blot at dit studie har relation til økonomi. Og vigtigst af alt, så brænder du for at få praktisk hands-on erfaring og prøve kræfter med det, som du til daglig hører om på studiet. Som person forventer vi, at du er:

  • Ansvarsbevidst og tager ansvar for dine opgaver og følger dem helt til dørs.
  • Kan arbejde selvstændigt men samtidig indgå i et team og samarbejde med kollegaer.
  • Er struktureret, detaljeorienteret og grundig.
  • At du kan trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden.

Stillingen er på 15 - 20 timer pr. uge.

Vi vil rigtig gerne, at du starter hos os hurtigst muligt, da vi mangler dig.

Hvad tilbyder vi?

  • Engagerede og søde kolleger der bidrager til en hyggelig, humoristisk og omsorgsfuld atmosfære – det skal være sjovt at gå på arbejde.
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår.
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med høj grad af indflydelse på arbejdstidstilrettelæggelse.
  • Gode kontorfaciliteter i hjertet af København

Hvordan søger du jobbet?

Skriv et par linjer, der fortæller, hvem du er og hvorfor du mener, at du skal være den næste studentermedhjælper i vores Økonomiafdeling. Der er deadline for ansøgning d. 21. maj 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt økonomichef Henriette Vestergaard på 27802846 eller hve@etf.dk.

Vi forventer at afholde samtaler mandag den 3. juni 2024.

Hvem er Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen (ETF) er en sundhedsfaglig professions- og fagforening for knap 10.000 ergoterapeuter og heraf ca. 600 ergoterapeutstuderende. Vi er drivende på det faglige fællesskab og udvikler og sikrer ergoterapeuters opgaver, funktioner og vilkår på arbejdsmarkedet.

Læs mere om os på etf.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.