VELFAC

Ekstern sælger med fokus på teknisk rådgivning og kundepleje

Har du flair for god kundepleje, teknisk salg og rådgivning og en forståelse for vinduesbranchen? Så er det måske dig vi søger som ekstern sælger til VELFAC brandet, som er en del af DOVISTA A/S med en vækststrategi mod at blive den førende leverandør af vinduer og døre i Nordeuropa.

Vi søger en erfaren sælger, der har lyst til at blive en del af vores salgsteam i VELFAC. Du bliver tilknyttet vores salgskontor i Horsens, men din primære hverdag vil være ude i marken i Sydjylland, hvor du vil samarbejde med VELFAC VinduesMestre og tømrermestre.

Hos VELFAC får du en unik mulighed for at blive en del af en dynamisk og voksende koncern, der tilbyder et spændende produktprogram. Vi lægger vægt på frihed og fleksibilitet i vores tilgang til kunderådgivning og stræber altid efter at sikre fremragende service og tilfredse kunder.

Dine ansvars- og arbejdsområder

Dit primære ansvar vil være at varetage opsøgende salg og rådgivning om vindues- og dørløsninger rettet mod VELFAC VinduesMestre og tømrermestre i Sydjylland.

Yderligere opgaver vil inkludere:

  • Opfølgning på tilbud og vedligehold af en struktureret pipeline
  • Planlægning og rapportering i CRM-system

Vi tilbyder en dynamisk og udfordrende hverdag i en branche i konstant udvikling, hvor du får mulighed for at forme og udvikle dig i rollen.

Om dig

Du har en salgsbaggrund, gerne inden for byggebranchen, eller en håndværksmæssig/byggeteknisk baggrund, med kendskab til lovgivning og regler inden for byggeriet.

Du er kundefokuseret og stræber efter at levere enestående salgs- og rådgivningsoplevelser. Du besidder stærke salgs- og kommunikationsevner, og er i stand til at lytte aktivt og komme med brugbare løsningsforslag. Du arbejder struktureret og målrettet.

Du trives med at arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver, samtidig evner du også at indgå i teamarbejde.

Du er vant til at bruge IT-systemer som MS Office-pakken og CRM i din dagligdag.

Bliv en del af vores team

Du bliver en del af et engageret team i en virksomhed, der har fokus på medarbejdertrivsel. Trods en travl og ambitiøs hverdag er tonen afslappet og uformel, og vores arbejdsmiljø er præget af samarbejde og åbenhed. Vi lytter til dig og dine idéer – og implementerer dem, hvis vi ser potentialet.

Er du interesseret?

Så send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen nederst. Ansøgningerne behandles løbende, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Schytz, Salgschef hos VELFAC på telefon +45 2134 6035.


Vi bringer dagslys og frisk luft ind i menneskers hverdag.

DOVISTA Gruppen består af en række førende brands på det europæiske marked for facadevinduer og -døre. Gruppen består af i alt 13 brands med mere end 6.600 medarbejdere på 9 hovedmarkeder.

Hver enkelt virksomhed i DOVISTA er unik med sin egen individuelle historie, identitet og markedsstrategi, der er stærkt forankret i de lokale markeder og tæt forbundet til kunderne.

De enkelte brands samarbejder om videndeling og andre synergier, der udvikler og styrker DOVISTA Gruppens fælles kompetencer og viden. Dette er selve essensen af vores forretningsmodel, som vi kalder: Distinctive Brands – Shared Excellence.

Vi betjener vores kunder og markeder som Distinctive Brands og udvikler os sammen gennem Shared Excellence.

DOVISTA A/S er ejet af VKR Holding A/S – en af Danmarks mest velrenommerede virksomheder med i alt ca. 19.800 medarbejdere og kommercielle aktiviteter i mere end 40 lande.

Du kan lære os bedre at kende ved at besøge os på www.dovista.com.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.