Hundested Propeller A/S
Hundested

Projektleder til håndtering af tekniske kundeprojekter i salg

Vi søger en engageret og dygtig teknisk projektleder til at håndtere en portefølje af tekniske projekter. Som en del af vores team vil du være ansvarlig for at opretholde kontakten til vores store udenlandske kunder, koordinere igangsætningen af opgaver på tværs af flere afdelinger samt yde teknisk support til vores kunder.

Vi leverer store propelanlæg til den maritime branche over hele verden. Vores anlæg er kundespecifikke og installeres til gavn for store sejlskibe, yachts, færger og f.eks. serviceskibe i vindmølleindustrien.

Opgaver:

  • Holde styr på en portefølje af 10 projekter
  • Hyppig kontakt til store udenlandske kunder
  • Igangsætning af opgaver i produktionen, montage, service, indkøb, engineering, salg og forsendelse
  • Informationssøgning i flere IT-systemer
  • Hjælpe kunder med teknisk afklaring med egen viden eller hjælp fra kollegaer
  • Prioritering mellem leverancer i overensstemmelse med aftaler med kunder

Profil:

  • Kendskab til basale projektledelsesværktøjer og discipliner
  • Struktureret med fokus på opfølgning og detaljer
  • Teknisk mekanisk uddannelse
  • "Hunter" mentalitet med sult for øget salg og vækst

Vi tilbyder et spændende arbejde i et dynamisk miljø, hvor du vil have mulighed for at udvikle dine salgs- og projektlederevner og tekniske kompetencer. Hvis du har den rette profil og ønsker at være en del af vores team, så send os din ansøgning og CV.

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV via knappen nedenfor.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.