Bullerup private Børnehave
Agedrup

Pædagog

Privat daginstitution i Odense

Bullerup private Vuggestue og Børnehave søger en uddannet pædagog til vores børnehave afdeling med tiltrædelse pr. 1.8.2024.

Stillingen er på 33 timer ugentligt.

Om Bullerup private børnehave

Vi er en privat integreret daginstitution, som ligger i Bydelen Bullerup i Odense.

Huset rummer 46 børnehavebørn fordelt på 2 børnehavegrupper og 1 vuggestuegruppe med 13 børn, i alt 59 skønne børn.

Vores kærneværdier i Bullerup private Vuggestue og Børnehave er at skabe trygge rammer for børnene, så de kan udvikle sig til harmoniske, kreative, sociale og livsduelige mennesker.

Fællesskabsfølelse er afgørende for os i alle henseender. Vi vægter derfor at skabe miljøer for børn og voksne, hvor vi kan føle os trygge og anerkendte.

Vores arbejde er målrettet mod den faglig udvikling og med at højne kvaliteten af den pædagogiske praksis.

Legen er væsentlig i børnenes hverdag og vi ønsker medarbejdere, der vil indgå i legen og være støttende ved siden af den.

Bullerup private Vuggestue og Børnehave er en arbejdsplads der lægger vægt på stor tillid, ansvarlighed og selvstændighed, hvor vi forventer at du arbejder for fællesskabet.

Vi har et tæt samarbejde med Odense Kommunes Børn- og ungeforvaltning og gør ofte brug af vores tværfaglige samarbejdspartnere. Tværfaglighed kræver god kommunikation og derfor er det vigtigt, at du kan formulere dig klart både mundtligt og skriftligt.

Huset har fokus på tryghed og omsorg for den enkelte, og en hverdag, der understøtter trivsel og læring. Vi forventer, at alle medarbejdere bringer deres faglighed i spil, for at udvikle og understøtte den faglige udvikling.

Vi har brug for:

  • At du hviler i dig selv og har en rolig tilgang til børnene, familierne og dine kolleger
  • At du kan skabe ro og bevare overblik
  • At du er faglig velfunderet og arbejder struktureret og målrettet
  • At du er nysgerrig og optaget af at skabe udviklende læringsmiljøer for alle børn
  • At du reflekterer over egen og andres pædagogiske praksis
  • At du er tydelig og har en anerkende tilgang

Vi tilbyder:

  • En institution hvor nærhed og tryghed er afgørende for os
  • En positiv og erfaren personalegruppe, der er åben for nye ideer og faglige tiltag
  • En aktiv og dedikeret personalegruppe som alle brænder for deres fag
  • Et læringsfællesskab hvor der arbejdes med den styrkede pædagogiske læreplan, evaluering og dokumentation
  • Faglige udviklende møder – både stuevis og i hele personalegruppen
  • En engageret bestyrelse
  • En forældregruppe der tager del i institutionens aktiviteter

Det er forventeligt at vi afholder ansættelsessamtaler 27. maj fra kl. 12.00 og 29. maj fra kl. 17.00.

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning med en god beskrivelse af dig og det som du brænder for i forhold til ansøgningen samt CV, dokumentation for uddannelse og relevante bilag senest d. 22. maj 2024 kl. 12.00.

For yderligere information:

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at besøge os er du velkommen til at kontakte:
Leder: Christina Most Christensen på telefon: 66 10 96 16.

Bullerup private Vuggestue og Børnehave er medlem af Landsorganisationen Danske Daginstitutioner – LDD der assisterer os med opslaget.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.