Er du struktureret og god til at holde overblikket i en til tider travl hverdag? Ønsker du at være en del af en virksomhed, der er førende inden for solenergi og grøn teknologi? Så er du måske vores nye administrative medarbejder...

1KOMMA5° Danmark

1KOMMA5° Danmark er en del af den tyske unicorn, 1KOMMA5°, der er Europas hurtigst voksende cleantech-virksomhed. 1KOMMA5° Danmark er det tidligere Viasol A/S, der siden 2011 har været leverandør af solcelleløsninger. Nu er vi blevet Europas førende energi- og softwareproducent, hvor vi, som totalentreprenør, leverer solcellepaneler, intelligent energistyring med Heartbeat, invertere, batteribanker, ladestandere og varmepumper – altså alt, hvad man skal bruge for at gøre sin husstand grøn.

Vi oplever stor vækst, og udvider løbende både vores privat- og erhvervsafdeling, derfor har vi brug for dig. Vi forestiller os, at du leder efter et job med varierede arbejdsopgaver i en virksomhed med fokus på bæredygtige energiløsninger. Vi ser rigtig gerne, at du er selvstændig af natur, har en struktureret arbejdstilgang og eventuel erfaring med almen bogføring. Du er en proaktiv teamplayer og leder efter et job med fleksibilitet og sociale arrangementer.

1KOMMA5° tilbyder:

Kontoret ligger i København NV, tæt på Nørrebro St. og Metro. Her har vi et ungt og uformelt miljø på kontoret med korte beslutningsveje. Det er i sig selv et mål for os at motivere og fastholde vores medarbejdere, da vi ser det som en naturlig investering at udvikle medarbejdernes kompetencer.

Vi vægter derfor det sociale miljø på kontoret højt. Fredagsbar, sociale arrangementer i løbet af året og impulsive happenings er en del af hverdagen i 1KOMMA5° – kort sagt: vores medarbejdere skal have det sjovt og nyde at komme på arbejde!

Dine arbejdsopgaver:

Dine opgaver vil blive aftalt i forbindelse med ansættelse, men afhængig af din erfaring kunne de være:

  • Ordrehåndtering og fakturering
  • Diverse administrative- og bogføringsopgaver
  • Koordinering og opfølgning med 1KOMMA5° partnere
  • Kundebetjening på telefon og mail

Dine kvalifikationer:

  • Du er fleksibel og trives med travlhed og varierende opgaver
  • Du har et godt overblik samtidig med at du arbejder systematisk og struktureret, med sans for både tal og detaljer
  • Har nemt ved at lære nye IT-programmer
  • Du taler og skriver dansk og engelsk

Arbejdstid & løn

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Lønniveau er konkurrencedygtigt i henhold til kvalifikationer.

Ansættelse

Hurtigst muligt.

Stillingsopslaget udløber 29. maj 2024, men vi ansætter så snart, den rette kandidat er fundet.

Hvis ovenstående har fanget din interesse, så send venligst CV og ansøgning til mvp@1komma5.dk. Mærk ansøgningen ”Administrativ medarbejder”. Ønsker du yderligere oplysninger, eller har du spørgsmål, så kontakt Mads Pedersen.

1Komma5 Danmark A/S, Hejrevej 39, 2400 København NV, Tel: +45 70 20 74 74, Mail: mvp@1komma5.dk.