Biocarb Solution ApS
Skanderborg

Trader til klimakreditter fra CO2-fangst

Vil du være en del af den grønne omstilling og bidrage til at skabe forandringer og nye løsninger, der reducerer udledning af klimagasser? Så har vi et spændende job til dig.

BioCarb Solution søger en proaktiv og udadvendt kollega, der ikke er bange for at træde nye fodspor og være med til at skabe et nyt grønt marked. Vi skal opbygge værdikæden fra CO2 fangsten (Carbon Capture) til lagringen af CO2 i undergrunden (Storage).

Du skal være med til at opbygge salg og handel med CDR-kreditterne (Carbon Dioxide Removal) i ind- og udland samt sikre vidensdeling på tværs af vores virksomhed. Dine primære opgaver er følgende:

  • Screening af markedsinformation
  • Identificer kundebehov til udvikling af produkt
  • Kundekontakt og handel med klimakreditter
  • Udvælge og opbyg salgskanaler til salg af klimakreditter
  • Indgå i dialog med kunder, samarbejdspartnere og auditorer

Vi forestiller os, at du er nyuddannet med en relevant kandidatuddannelse – gerne indenfor bæredygtighed, finansiering eller økonomi. Vigtigst er, at du kan arbejde i et entreprenant miljø, hvor du bliver eksperten indenfor handel og salg af CDR-kreditter.

Som person forestiller vi os, at du er lidt af en iværksætter, men forstår vigtigheden i, at der er styr på detaljerne. Du er en teamspiller, og er god til at kommunikere på både dansk og engelsk på højt niveau.

BioCarb Solutions ejes af en gruppe af landets førende biogasproducenter, der sammen vil sikre en effektiv CO2-fangst fra biogas, forbrændingsanlæg m.fl. og afsætte CO2 til enten lagring i undergrunden eller til fremstilling af elektriske brændstoffer. Forretningsmodellen bygger på handel med CDR-kreditterne.

Stillingen som Trader er nyoprettet, så du har frie rammer til at sætte dit præg på dine opgaver. Skulle du have spørgsmål til opgaverne, er du velkommen til at kontakte Birger Parsberg Olesen på telefon 51 56 46 83. Søg jobbet via ansøgningsknappen eller send ansøgning og CV til bpo@biocarb.dk. Der vil løbende blive afholdt jobsamtaler, så skynd dig at søge jobbet.

Vi har adresse på Godthåbsvej 27 i et hyggeligt kontorfællesskab i Skanderborg, hvilket er ca. 20 minutter fra banegården i Aarhus med tog.