NemStatik ApS
Åbyhøj
Jobindex søger for NemStatik ApS

Konstruktionsingeniør og fagleder - Få en fleksibel hverdag

Vil du lægge hånd på helt store byggeriprojekter, når vi er med til at opføre hoteller, skoler, hospitaler og højhuse i hele Danmark? Og har du det bedst i en mindre virksomhed, hvor du får stor indflydelse og masser af frihed?

Du kommer til at arbejde med de helt store og mest komplekse prestigeprojekter. Og på sigt kan du blive fagleder og få endnu mere ansvar.

Kaj Jensen, direktør

Gør karriere i et specialiseret, rådgivende ingeniørfirma

NemStatik består af 4 kolleger, der udvikler og forhandler programmer til beregning af bærende konstruktioner. Desuden udfører vi rådgivning inden for projektering, projektkontrol og -granskning samt projektoptimering for bærende konstruktioner på større projekter.

Vores speciale er beregning af komplekse skivebygninger, fx højhuse, hvor vi med NemStatik-programmerne hurtigt kan beregne og vurdere de mest optimale løsningsmuligheder.

Spil en nøglerolle i vigtige projekter

Som vores nye kollega kommer du til at regne statik på de helt store projekter – både i forbindelse med projekteringsopgaver, projektkontrol og -granskning samt projektoptimering.

Din faglige udvikling vil være drevet af udfordringerne ved at arbejde på den absolutte forkant mht. beregning og optimering af bærende konstruktioner på større projekter.

Kaj

Bliv fagleder for et lille, men stærkt team

På sigt er det meningen, at du kan få ansvar som fagleder for et team af 3-5 medarbejdere, som arbejder med projekteringsopgaver primært inden for betonelementbyggeri.

Vi tilbyder

Du kan se frem til at blive en del af en kultur, hvor frihed og lidenskab for faget er i højsædet. Vi er en lille flok passionerede nørder – på den gode måde.

  • Her får du en fuld fleksibel arbejdsplads, hvor du selv kan styre, om du ønsker at arbejde hjemmefra og med fuld fleksibel arbejdstid. Dette mener vi giver en bedre balance mellem arbejds- og privatliv
  • Ingen overarbejde: Selvom vi sætter din faglighed i højsædet, værner vi også om dine personlige behov. Der er derfor ingen overarbejde hos os
  • En sjette ferieuge: Hos os får du en ekstra ferieuge, som en ekstra fordel for dit velvære.
  • Frivillig pensionsordning
  • Vi tilbyder en kantineordning på en hyggelig café i det kontorfællesskab, vi deler med andre spændende virksomheder. Vi mødes hver mandag formiddag til fælles morgenmad på kontoret, men ellers er det op til dig, hvor og hvornår du arbejder.

Erfaren kollega med interesse for ledelse

  • Du er uddannet diplomingeniør eller civilingeniør.
  • Vi forestiller os, at du har speciale i bærende konstruktioner samt solid erfaring fra en lign. rolle, gerne fra en rådgivende ingeniørvirksomhed. Det er et plus, hvis du har kendskab til betonelementbranchen & lyst til på sigt at bruge dine lederevner.
  • Det er et plus, hvis du har kendskab til betonelementbranchen og lyst til på sigt at bruge dine lederevner.
  • Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du er certificeret statiker KK2, KK3-4 og evt. tredjepartskontrol.

Er du interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Sarah Baagø-Tantholdt på mail saju@jobindex.dk eller tlf. 7245 9658.

I rekrutteringsprocessen har vi kun brug for dit CV, som du kan sende via nedenstående link, allerede i dag og senest den 10. juni 2024. Til gengæld vil vi gerne bede dig om at beskrive i de første linjer af CV’et, hvorfor du er interesseret i jobbet.

CV’er, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Dit rekrutteringsforløb med Jobindex

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Vi læser de indkomne ansøgninger igennem og overdrager løbende relevante kandidater til virksomheden. Du kan læse om vores rekrutteringsproces på siden Rekrutteringsforløb.