Franske Vingårde
Herlev

Chateau de Haux søger medarbejder til salg og kundeservice i Vin- og oplevelsesbranchen

Er du passioneret omkring kundeservice og måske vin, udadvendt og ansvarsbevidst? Har du praktisk erfaring med kundeservice og måske endda opbygget eller vedligeholdt communities? ….. Så er dette job noget for dig!

Om os:

Chateau de Haux er en dejlig vingård beliggende i Bordeaux, der producerer kvalitetsvine, udlejer ferieboliger, og er i gang med at udvikle events på slottet. Se mere på www.Haux.com.

Vi er ejet af et stort antal vin- og oplevelsesinteresserede medejere. Salg, kundeservice og udvikling sker gennem det danske selskab, Franske Vingårde A/S, der søger en ny salgs- og kundeansvarlig medarbejder

Vi er dedikerede til at skabe en uforglemmelig oplevelse for vores kunder, og vores mål er at dele vores passion for vin, ferie og oplevelser med vores medejere i Skandinavien.

Stillingens ansvarsområder:

  • Kundeservice: Du vil være det primære kontaktpunkt for vores kunder både personligt og via elektroniske platforme. Din venlige og imødekommende attitude vil sikre, at vores kunder og medejere altid føler sig velkomne og værdsatte.
  • Salgs-og ordrestyring: Du vil være ansvarlig for at lede salg, ordrestyring og leverance til vores medejere. Din ekspertise og passion for god kundeservice vil bidrage til at skabe en super service og gode kundeoplevelser.
  • Community-building: Du vil være med til at opbygge og vedligeholde vores kundecommunity, herunder online fora, sociale medier og events. Din evne til at engagere og inspirere vores kunder vil være afgørende for at styrke vores brandloyalitet.

Kvalifikationer:

  • Erfaring inden for kundeservice, ideelt set inden for vinbranchen
  • Stærke kommunikations- og præsentationsevner
  • Erfaring med anvendelse af IT og webshop
  • Godt kendskab til vinproduktion og -historie er ikke et krav, det skal vi nok lære dig om nødvendigt
  • Evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk, lille virksomhed, men stort personligt ansvar for personlig kundeservice
  • I nært samarbejde med ejerlederen og yderligere et par medarbejdere, og mange frivillige, at udvikle virksomheden i Danmark og Frankrig
  • Muligheden for at bruge og udvikle dine færdigheder inden for vin og oplevelser
  • En konkurrencedygtig løn og attraktive arbejdsforhold

Hvis du brænder for kundeservice og måske vin, har en udadvendt personlighed, et stærkt ansvarsgen, og ønsker at være en del af et passioneret team, så send din ansøgning og CV til job@Haux.dk. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi opfordrer alle kvalificerede personer til at søge, uanset alder og køn m.m.