Maki A/S
Hørning

Sales Director til Maki A/S – Nordens førende legetøjsdistributør

Som Sales Director hos Maki A/S får du en central rolle i udviklingen af forretningen i tæt samarbejde med salgsteamet. Vi arbejder ud fra en ambitiøs strategi, og investerer i vækst, kompetencer, digitalisering, og forretningsudvikling. Det er derfor vigtigt, at du drives af at udvikle og motivere dine medarbejdere og at du har en stærk kommerciel baggrund, så du kan sætte retningen for, hvordan vi udvikler forretningen.

Ledelse bliver en vigtig del af dit arbejde og derudover, er du med til at udvikle Maki og salgsstyrken gennem kompetenceudvikling, implementering af mere datadrevet salg, ligesom du definerer de strategiske målsætninger for salg og sikre eksekvering af disse i samarbejde med salgsteamet.

Dine arbejdsopgaver:

Som Sales Director bliver dine nøgleopgaver:

  • lede og udvikle salgsorganisationen herunder coache, sparre, konstruktiv feedback, mm. Du får syv medarbejdere i direkte reference herunder fem ledere.
  • ansætte, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere.
  • definere den strategiske retning for salgsorganisationen, og sikre eksekvering af de målsætninger som defineres for Salg.
  • gennemfører indsalgsproces (to gange om året i februar / august) i samarbejde med Commercial (indkøb).
  • udvikle en datadrevet salgsorganisation.
  • udvikle en kommerciel afsætningsstrategi, og identificer relevante kundesegmenter/afsætningskanaler.
  • udarbejde konkrete salgsrettede handlingsplaner inkl. budgetter i samarbejde med teamet.
  • budgetplanlægning, forecasting og opfølgning herunder rapportering.
  • dialog og feedback fra kunder på både operationelt, taktisk og strategisk niveau.
  • deltage i møder med leverandører og fremme samarbejdet ift. hvordan vi sammen løfter deres brands.
  • besøge kunder sammen med den ansvarlige Sales Manager eller sælger.

Stillingen indebærer omkring 35-45 rejsedage om året.

Dine personlige egenskaber:

Vi forestiller os, at vores nye Sales Director er:

  • en menneskelig og moderne leder, der er god til at finde den rette balance mellem at udfordre og sikre at vi når vores mål, men samtidig at det aldrig er på bekostning af vores medarbejderes trivsel.
  • kommerciel stærk med stor ledelsesmæssig erfaring.
  • en der brænder for salg, men mest af alt brænder for at Maki lykkedes.
  • struktureret og en stærk analytiker, som tager beslutninger på baggrund af data og analyser.
  • god til at omsætte mål til konkrete handleplaner, og sikre opbakning og motivation hos medarbejderne.
  • en der formår at reflektere over muligheder og udfordringer, og omsætte det til praksis, samt udfordrer og sparrer med lederkollegaer.

Dine faglige kvalifikationer:

Der er flere forskellige veje ind i jobbet, men vi forestiller os, at:

  • din uddannelsesmæssige baggrund eks. er en kandidat indenfor eks. business, markedsføring, forretningsudvikling eller lignende. Du kan også være uddannet indenfor handel, eks. handelsøkonom, og have en rygsæk af lang erfaring fra et lignende job som Sales Director, og meget gerne hos en distributør.
  • du har +10 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har været ansvarlig for at udvikle en international salgsorganisation med indgåede kendskab til hyper-/supermarkeder og on-liners i Norden.
  • du har min. +10 års erfaring som leder, og har også været leder for mellemledere.
  • du har meget gerne erfaring med legetøj eller lignende produkter, og har som min. kendskab til branchen, retail og det nordiske marked.
  • du har erfaring med at arbejde i systemer som NAV 2018, Power BI, samt office-pakken.
  • du har solid erfaring med at opsætte KPI’er, og en datadrevet salgsorganisation inkl. sikre oplæring og anvendelse af data.
  • du skriver og taler både dansk og engelsk flydende, og har gerne et godt kendskab til svensk og norsk.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor der er en uformel tone og et dynamisk arbejdsmiljø. Derudover får du:

  • fleksibilitet, så arbejde og familie passer sammen.
  • en aktiv personaleforening som arrangerer alt fra brætspilsaften til familiedag med hele familien.
  • en vækstvirksomhed, der tænker og handler hurtigt, og lægger vægt på at have det sjovt sammen.
  • gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.
  • mulighed for at se din egen indsats gøre en forskel.
  • dygtige kolleger, der arbejder godt sammen i en hverdag med plads til humor og omsorg for hinanden.

Hvem er Maki?

Maki A/S er en af Nordens førende distributører af legetøj og vi repræsenterer verdenskendte brands, så som Barbie, Fisher-price, Hot Wheels, Paw Patrol, Monster Jam og Schleich. Vi distribuerer over 80 af de mest attraktive brands i Danmark, Norge, Finland og Sverige. Vores produkter sælges i mere end 5.000 butikker og webshops i hele Norden. Vi sælger udelukkende til vores B2B kunder i Norden, som serviceres af et salgsteam i hvert af de Nordiske lande.

Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of People & Culture, Kathrine Korsholm, på telefon +45 25 47 20 15. Send dit CV hurtigst muligt til jobs@maki.dk med emnet Sales Director.

Arbejdssted: Nydamsvej 21, 8362 Hørning

Tiltrædelse: hurtigst muligt.