Ballerup Ny Skole
Ballerup

Pædagog eller pædagogmedhjælper til vores hyggelige lilleskole-sfo i skoven (21 t)

Vi leder efter dig, der gerne vil give børn og unge læring for livet!

Vi søger en kollega til vores SFO, som har lyst til at indgå i vores fantastiske SFO-team.

Ballerup Ny Skole er en lilleskole med ca. 190 elever fra 0.-9. klasse. Der er max. 22 elever i hver klasse og 25 dedikerede medarbejdere, som får hver dag til at være en speciel dag. Vi har skoven i baghaven, som vi bruger både vinter og sommer. Vores relationer er i centrum i en hverdag, hvor vi med grin, musik, humor og faglighed har børnene i øjenhøjde og den pædagogiske udvikling i højsædet.

I vores SFO prioriterer vi at give vores elever en hverdag præget af tryghed, nærvær og begejstret engagement – med udgangspunkt i fællesskabet. I skolen har vi bl.a. fællesspisning i familiegrupper, morgensang, husmøder og uger på tværs. Elever, forældre og personale, der tager medansvar for vores fællesskab bl.a. ved, at de store er ”puttere” for de små på lejrturen, arbejdsdage for forældre og børn og vores årlige udendørs lejrtur for hele skolen.

Stillingen er på deltid (21 timer) om ugen, med ekstra timer i omlagte uger.

Vi søger dig som:

  • vil være med til at styrke børnenes fællesskab uden for skoletiden.
  • skaber aktiviteter som tager udgangspunkt i børnenes ståsted og motivation.
  • brænder for at være en del af et forpligtende, arbejdende fællesskab.
  • har lyst og mod til at bringe sig selv i spil.
  • har mod, vilje og kreativitet til at se læring og dannelse i alt.
  • kan arbejde selvstændigt, såvel som sammen med andre.

Vi tilbyder:

  • en flok glade børn/unge, hvor din indsats og relation, som voksen, gør en forskel.
  • et velfungerende og opløftende teamsamarbejde.
  • en arbejdsplads, hvor hjælpsomhed og det gode fællesskab er naturligt.
  • engagerede kolleger med en god fællesskabsfølelse og høj omsorg for hinanden.
  • en arbejdsplads, hvor vi alle bliver set og hørt.
  • en arbejdsdag hvor du mødes af børn og kolleger, der vil dig, i et fællesskab som giver energi og arbejdsglæde – med plads til faglighed såvel som spas & løjer.
  • løn efter gældende overenskomst.

Vil du høre mere - så ring til skoleleder Jeppe Sevel-Lilholt på 9310 2350. Du må også meget gerne aftale et besøg, så du kan opleve vores skole.

Du søger stillingen via knappen ”Ansøg”. Vedhæft gerne din ansøgning og CV som én samlet fil. Ansøgningsfrist senest d. 15/5-24 klokken 12:00. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.