KPI Communications A/S
København SV

Bogholder søges til spændende deltidsstilling i en dynamisk virksomhed

Vi søger en dygtig og engageret bogholder til at styrke vores økonomiafdeling samt evt. varetage mindre administrative opgaver i en spændende deltidsstilling på ca. 20-25 timer om ugen. Som bogholder vil du være ansvarlig for at håndtere vores bogføringsopgaver, herunder fakturering, løn, momsafregninger, afstemninger og økonomistyring. Den ideelle person vil indgå som ledelsens sparringspartner i økonomistyring.

Primære ansvarsområder

  • Bogføring og regnskabsbehandling
  • Håndtering af fakturaer og betalinger
  • Lønudbetalinger, ferieregnskab og udlægshåndtering
  • Stå for projektbudgetter i samarbejde med projektledere
  • Momsafregning og skatteindberetning
  • Månedlige og årlige afstemninger
  • Assistering med budgettering og forecasting

Forventninger til kvalifikationer

  • Erfaring med bogføring og regnskabsbehandling
  • God forståelse for regnskabsprincipper og -procedurer
  • Kendskab til relevante regnskabsprogrammer, f.eks. e-conomic
  • Godt kendskab og erfaring med at arbejde i regneark
  • Omhyggelig, struktureret og detaljeorienteret
  • Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med eller lyst til at arbejde med HR-relaterede opgaver (fx grundlæggende personalejura, ansættelseskontrakter, onboarding af medarbejdere og lign.), men det er ikke et krav

Forventninger til personlighed

  • Selvstændig og proaktiv
  • Gode samarbejdsevner og fleksibel
  • Kan arbejde effektivt og overholde tidsfrister
  • Interesse for at bidrage til virksomhedens udvikling

Ansøg via linket "Ansøg" med CV, en kort ansøgning og evt. anbefaling(er).


Om din kommende arbejdsplads
Vi er en international, uformel og dynamisk mindre virksomhed med speciale i kommunikation, kampagner, events og projekter for offentlige og private virksomheder. Fra vores kontor i København arbejder vi med en bred vifte af kunder, herunder nogle af verdens største brands og nogle af Danmarks største organisationer. Fælles er at skabe en positiv forandring for mennesker og virksomheder. Vi fokuserer ikke bare på de fede løsninger, men på de rigtige løsninger fra træning, uddannelse og udvikling af iværksættervirksomheder, opkvalificering i grønne og digitale kompetencer for ledige, løsninger til digitale platforme og kanaler, til kreative kampagner, events og magasinudgivelser.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.