Novotek A/S
Horsens

Vedligeholdelseskonsulent

Er du klar til en karriere som konsulent for vedligeholdelsessoftware for både store og mindre produktionsvirksomheder samt forsyninger i Danmark?

Hos Novotek får du muligheden for at udbygge din viden om vedligeholdelsessystemer i tæt samarbejde med dygtige kolleger.

Velkommen til Novotek

Novotek leverer succesfuldt industrielle IT- og automationsløsninger til bl.a. medicinal- og fødevareindustrien samt energi-, vand- og spildevandssektoren m.fl. Vores kunder tæller både de mindre og helt store spillere på markedet, og vores mål er klart: at forbedre deres produktionsprocesser med best-in-class standardsoftware og unik knowhow.

Novotek er distributør for nogle af verdens førende leverandører af industriel software, bl.a. GE Vernova, PTC-Kepware, Auvesy-MDT, Inray og Idus.

Du bliver en del af en virksomhed med 150 kolleger fordelt på Sverige, Danmark, Norge, Finland og Benelux, DACH samt England og Irland. I Danmark har vi kontor i Glostrup og Horsens og et tæt samarbejde vores danske lokationer imellem.

Idus er vores vedligeholdelses-software for systematisk vedligehold.

Idus vedligeholdelseskonsulent

Vi mangler en ny Idus vedligeholdelseskonsulent til vores afdeling i Horsens.

Er du knivskarp til vedligehold med flair for IT og er i stand til at møde kunderne på deres niveau, er det det dig, vi søger som vores nye Idus konsulent.

Med din viden om systematisk vedligehold vil du have en unik chance for at være sparringpartner for kunden, når Idus skal implementeres og hjælpe vores kunder med at få værdi af softwaren.

Størstedelen af opgaverne varetager du fra kontoret, men der vil også være besøg hos kunderne.

Du indgår i et teknisk team i Danmark på kontorer i Glostrup og Horsens, med hvem du kan sparre og spørge til råds. Alle har forskellige baggrunde inden for IT, automation, elektro- og maskinteknologi mv.

Konkret betyder det, at du efter oplæring i produkterne vil:

  • Rådgiver, implementerer, undervise og koordinerer opgaver ift. vores kunder.
  • Løser specialopgaver i tæt samarbejde med kunder og kolleger.
  • Bidrager med afklaring i salgsprocessen.
  • Løbende udvikler din viden om vores andre produkter.

Du kan sætte dig ind i kundernes behov

Der er flere indgange til denne stilling, og vi hører gerne fra dig også selvom du ikke mener du opfylder alle krav. Vigtigst er det, at du sætter en ære i at møde kunder og samarbejdspartnere med tålmodighed og forståelse – og du er imødekommende af natur og motiveres af at hjælpe andre.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har lyst til afvekslende opgaver alene eller sammen med inspirerende kolleger
  • har databaseerfaring eller interesse for det
  • har erfaring med konsulentarbejde – eller lysten til at lære det
  • har erfaring eller interesse for vedligehold
  • taler og skriver både dansk og engelsk.

Vi er på forkant med de nyeste teknologier, og kunderne ser os som deres tekniske spydspids – så du skal være klar på at gribe en udfordring.

– Rasmus Lundgaard, Technical Lead

Fantastiske kolleger i en virksomhed med gode arbejdsforhold

Du vil få base på vores Horsens-kontor, hvor stemningen er i top, når vi deler stort og småt over frokosten i vores kantine, til fredagsmorgenmaden eller til vores sommer- og julefester.

Men det er ikke kun det sociale, du skal glæde dig til. Novotek er en adræt og ekspanderende virksomhed med flade hierarkiske strukturer, så vi sætter rammerne og mål sammen på baggrund af os som mennesker – ikke ud fra en kasse, hvor vi tjekker punkter af.

Derudover tilbyder vi:

  • en masse kreativ frihed og mulighed for at vokse
  • gode kolleger og samarbejde med et højt kvalificeret, motiveret og alsidigt team
  • passende træningsperiode efter en individuel ombordstigning
  • komfortable arbejdsforhold i et moderne kontormiljø
  • fleksibel arbejdstid med fokus på balance mellem arbejde og privatliv
  • mulighed for efteruddannelse.

Lyder det noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV via QuickApply-knappen ”Ansøg” hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus på 40 16 76 88.

Vi glæder os til at høre fra dig

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.