Damifo Odense
Odense SØ

Kontorassistent med regnskabserfaring

Stortrives du på et kontor, hvor vi hjælper hinanden og elsker du arbejdet med mangeartede økonomi- og administrationsopgaver? Så kan du være vores kommende kollega.

Hos Damifo søger vi lige nu en administrativ stærk og humørfyldt kollega, med kompetencer indenfor både økonomi og det administrative. Vores ejerledere takker af efter 38 år i miljøbranchen, og du overtager en meget velfungerende og varierende rolle, som du samtidig kan være med til at udvikle videre på.

Vi leder efter dig, der finder ro og overskud i arbejdet med de individuelle og rutineprægede opgaver, der kan kræve fokus og fordybelse. Du motiveres også af de til tider mere udviklingsprægede og teambaserede opgaver, såsom udvikling af vores forretningsgange og overlap på hinandens opgaver.

Brænder du for den grønne omstilling og tanken om en bæredygtig fremtid?

Du vil komme ind i Damifo Odense på et interessant tidspunkt, fordi vi ved årsskiftet blev en del af Damifo-koncernen, der består af 8 afdelinger fordelt i Danmark.

Hos Damifo gør vi en dyd ud af at være en grøn virksomhed med fokus på genanvendelse og recycling, og det gør vi ud fra vores kerneværdier – ordentlighed, innovation og sund fornuft. På pladsen i Odense beskæftiger vi os med affaldshåndtering og projekter indenfor nedrivning og jernbanearbejder, hvilket vi har gjort igennem de sidste 30 år. Vi modtager, oparbejder og genanvender affald fra industri, bygge- og anlæg og har i den forbindelse en stor kontaktflade ud mod kunder og leverandører i ind- og udland.

Det giver dig, som kontorassistent en unik mulighed for, sammen med Hanne og Karin, at sætte dit præg på og videreudvikle vores processer og administrative opgaver.

Dine væsentligste opgaver til en start vil være

  • Udarbejdelse af økonomiske månedsrapporter og årsrapporter
  • Assistere med lønbehandling og andre økonomiopgaver
  • Vedligeholde miljøledelsessystemer og certificeringer, og udarbejde dokumentation i henhold til gældende miljøgodkendelser
  • Udarbejde månedsrapporter og statistikker til kunder og leverandører
  • Assistere med brovægten, hvor lastbiler indvejes og registreres - udarbejdelse af papirer til import/eksport og anmelde transporter til Miljøstyrelsen
  • Deltage i lageroptællingen og udarbejde dokumentationen, som skal registreres i ScanX.net

Hos Damifo er dagene sjældent ens, og vi arbejder med den grønne omstilling, som er under konstant udvikling, derfor har vi en forventning om vores opgaver også kan ændre sig med tiden.

Din profil – ”Det skal være sjovt at gå på arbejde”

Du har en økonomisk baggrund, og gerne med erfaring fra andre lignende administrative og økonomiske stillinger. Fagligt finder du glæde ved at arbejde tværfagligt, struktureret, med dokumentation og rapportering. Som person er du nysgerrig og stiller gerne de udfordrende spørgsmål, som gør vi hele tiden forbedrer og udvikler os. Du kommer med højt humør og er en skøn kollega, som bidrager med positiv stemning til teamet.

Du er ikke bange for at lære nye it-systemer, da vi arbejder i mange forskellige systemer, så som C5, Proløn, Intempus, ScanX.net og selvfølgelig Office-pakken.

I det daglige har vi en stor kontaktflade, der kommer bl.a. mange vognmænd med materialer og henter produkter på vej til genbrug. Chaufførerne du møder har forskellige nationaliteter, og du får derfor brug for dine gode engelsk og tyske sprogkundskaber i skrift og tale.

Til vores kommende kollega tilbyder vi

En arbejdstid på 37 timer, hvor du og dine kollegaer møder fleksibelt mellem kl. 7-16 og hjælper hinanden ved ferier.

Lønpakken indeholder ud over din faste løn, en pensionsordning og sundhedsforsikring. Vi brænder for vores arbejde, tonen er uformel og vi har det sjovt sammen.

Er du interesseret?

Vi glæder os til at høre fra dig, send din ansøgning og CV til adm@genknusogkabell.dk hurtigst muligt. Spørgsmål til jobbet kan også sendes til denne mail.

Vi indkalder løbende til samtale og forhåbentlig har vi fundet vores kommende kollega i løbet af maj. Vi ved sommerferien sikkert allerede er planlagt, så din onboarding aftales ud fra dette.

Er du nysgerrig på os, kan du læse mere på https://damifo.dk og https://genknusogkabell.dk/.