Søborg Tømmerhandel
Søborg

Erfaren pladsmedarbejder

13 års uafbrudt fremgang.
Bliv en del af vores succes!
Vi har forrygende travlt.

Lige nu søger vi en erfaren pladsmedarbejder til vores butik i Søborg, som er i rivende udvikling. Den nye butik er godt beliggende i Søborg tæt på København og er tæt på centrale indfaldsveje – nemt og bekvemt for både kunder og medarbejdere. Du bliver en del af et dygtigt og engageret team, hvor alle sætter en ære i at yde en god service til ALLE vores kunder – private og professionelle.

Om jobbet som pladsmedarbejder

Som pladsmedarbejder i Søborg Tømmerhandel bliver du involveret i en bred vifte af opgaver – lige fra at pakke kundeordrer, hjælpe kunderne på lageret, fylde varer på plads og i galger – samt losse og læsse lastbiler.

Du kan forvente et spændende job med gode udviklingsmuligheder, fantastiske kolleger og en daglig omgangstone, som er fri og uformel. Vi sætter en ære i at bevare et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdertrivslen vægtes højt. Du tilbydes attraktive personalegoder og en fast månedsløn svarende til dine kvalifikationer. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen.

Dine primære arbejdsopgaver

Som vores nye pladsmedarbejder får du en bred vifte af arbejdsopgaver. Dine primære arbejdsopgaver kommer til at være en fast del af dine daglige arbejdsgange og vil udforme sig således:

  • pakning af kundeordrer, vareopfyldning – samt læsse og losse lastbiler
  • portkontrol og servicering af kunder på lageret

Om dig forventer vi desuden, at du:

  • har erfaring fra en tømmerhandel eller et byggemarked
  • er serviceminded – også når det går stærkt
  • er fleksibel og har et godt humør
  • er en teamplayer og kan udvise god kollegaservice
  • indgår i lørdagsvagt-ordningen

Kvalifikationer

  • du skal have kørekort til truck samt begå dig på dansk – i skrift og tale
  • du har branchekendskab og god erfaring med ”at tage fat”
  • du er motiveret for at lære vores produkter at kende

Vi tilbyder:

  • en spændende og afvekslende hverdag
  • et godt og positivt arbejdsklima
  • en koncern i rivende udvikling
  • pension og sundhedssikring
  • gage efter kvalifikationer

Vi opfordrer

Vi læser ansøgninger løbende og afholder samtaler løbende. Så vi opfordrer til, at du sender din ansøgning med det samme – dog senest d. 20. maj 2024.

Ansøgningen sendes til pb@o-t.dk. Sammen med ansøgningen må du gerne vedhæfte CV, en motiveret ansøgning og evt. udtalelser.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kørselsforvalter Ole Frandsen på mobil 25 25 03 66.


Om ØT Gruppen:

Søborg Tømmerhandel er en del af ØT Gruppen, som derudover består af Vejby Tømmerhandel, Vesterbro Tømmerhandel, Østerbro Tømmerhandel og Københavns Listefabrik. Virksomheden er privatejet og uafhængig af kædeforhold m.m.

Vi sætter en stor ære i at bevare vores specielle ånd, hvor kunder og medarbejdere har en fri og hyggelig omgangstone og hvor alle kunder får den bedste servicering, vi kan præstere – hver gang.

Vi har til formål at bidrage til at øge kvaliteten af dansk byggeri på en bæredygtig måde, samtidigt med vi har det sjovt sammen.

Vi har et ambitiøst og strategisk mål om at være markedsledere indenfor service og rådgivning.

Søborg Tømmerhandel
Vandtårnsvej 88, 2860 Søborg