BM Byggeindustri A/S
Hobro

Konstruktør til projektering

BM Byggeindustri A/S er specialister i præfabrikeret modulbyggeri og har over de næste år mange projekter, som skal realiseres. Vi er i dag en af de største aktører på det danske marked indenfor vores felt, og vores ambition er fortsat at præge markedet og udviklingen af det industrielle og træbaserede byggeri langt ud i fremtiden.

For at imødekomme den store efterspørgsel på træbaseret modulbyggeri, søger vi lige nu en konstruktør til projektering fra salgsprojekt til produktionsgrundlag.

Med reference til tegnestuelederen vil du indgå i teams, typisk med en projekteringsleder, en ingeniør og en eller flere konstruktørkollegaer, der forestår al projektering. Vi projekterer i Revit og HSB.

Tegnestuen består at 10 dygtige kollegaer, alle med forskellige specialistroller. Og der er flere på vej. Vi forestiller os at du har flere års erfaring med projektering i Revit, gerne fra en rådgivervirksomhed. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende.

Vi forestiller os at:

  • du er stabil og selvkørende i Revit
  • du har kendskab til Autocad og eller HSB-cad, men det er ikke en forudsætning
  • du har en vis byggeteknisk forståelse

Du får...

  • En stilling med ansvar og mulighed for indflydelse, hvor du løbende kan udvikle dig personligt og fagligt
  • Et ambitiøst og inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og erfarne kolleger
  • En flad organisationsstruktur uden langt fra tanke til handling, hvor dine input bliver både hørt og taget seriøst
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Løn efter kvalifikation på et attraktivt niveau

Vi opfordrer dig til at søge uanset om du er nyuddannet, og ikke kan vente med at komme ud at sætte dine kompetencer i spil, eller om du har flere års erfaring og ser et godt match mellem dine kompetencer og vores virksomhed.

Ønskes der yderligere oplysninger vedrørende stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Teknisk Chef og Tegnestueleder Christian Madsen på tlf. 71 11 19 78 eller mail cma@bmbyggeindustri.dk.

Ansøgning:

Ansøgning og CV sendes via knappen nedenfor.

Virksomheden tilbyder: Fastansættelse, Fuldtid, Almindelige vilkår.

Ansættelse: Snarest muligt.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.