Link Parcel4you
Silkeborg

Polsk-talende Kundeserviceassistent

Kan du jonglere med polske gloser?
Trives du i et arbejde med ansvar, teamwork og tæt kundekontakt?
Så har vi jobbet til dig!


Vi sætter turbo på vores Polske salgsteam og søger derfor en kundeservicekollega, der har et stærkt service- og teamplayer-gen, er hjemmevant i det polske sprog og også kan begå sig på dansk og engelsk.

Kan du vinge nedenstående punkter af, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os:

  • Du mestrer polsk og engelsk i skrift og tale
  • Du kommunikerer ubesværet på dansk
  • Du trives i en rådgivende/koordinerende stilling og som et bindeled

Om Link Parcel4you

Vi har base i Silkeborg, men har hele verden som vores legeplads. Vi tilbyder skræddersyede løsninger til forsendelse af E-commercepakker. Vores styrke er distribution af pakker til udlandet via lokale distributører med fokus på kundernes individuelle behov og gennem målrettet rådgivning. Langt størstedelen af vores forsendelser sker direkte, men vi har også lagerfaciliteter, der sikrer fleksibilitet i forhold til leverancer.

Din rolle som vores nye Kundeserviceassistent

Du bliver en del af et mindre, Link Parcel4you team, som hører til Silkeborg, der for nylig er blevet en del af noget større familie, Link Logistics, som er en førende spiller på markedet indenfor kurertransport i Danmark. Vi arbejder flittigt sammen på at skabe den gode kundeoplevelse.

Du får en nøglefunktion i vores team. Du skal stå for den polske forbindelse og holde vores polske sælgere orienteret og opdateret. Udover håndtering af vores øvrige kunder og leverandører, skal du specifikt håndtere alle de polsktalende. Kontakten foregår hovedsageligt via vores ticketsystem på skrift både på dansk, engelsk og polsk.

I din rolle vil du være med til at skabe vores kommunikation udadtil. Du skal have det forkromede overblik over diverse pakke-flow og opsætninger, og være i stand til at søge og finde svar for at hjælpe vores kunder. Du har direkte kontakt til alle interessenter.

Dine nøglekompetencer

  • Du trives i en rådgivende/koordinerende stilling
  • Relevant erfaring med lignende opgaver fra tidligere job er en fordel, men ikke et krav
  • Du mestrer polsk og engelsk i skrift og tale og kommunikerer ubesværet på dansk
  • Du har flair for at finde rundt i diverse IT-systemer og platforme
  • Du motiveres af at få noget fra hånden og afslutte dine opgaver
  • Du er stabil, loyal og møder gerne ind med et friskt smil

Ansøgningsprocessen

Kan du se mulighederne i denne rolle? Så skynd dig til tasterne og send os din ansøgning og CV via nedenstående ansøgningsknap.

Vi behandler ansøgninger løbende, indtil vi finder den rette kandidat, så vi opfordrer dig til at sende en ansøgning hurtigst muligt. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR på telefon 3155 1383.

Vi værdsætter mangfoldighed som en nøglestyrke. Alle kvalificerede, uanset baggrund, køn og etnicitet, opfordres til at ansøge. Vi tror på, at forskellige perspektiver beriger vores arbejdsplads og gør os til en stærkere og mere dynamisk organisation.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.