Egedal Fjernvarme A/S
Stenløse

Driftschef

– Vil du gerne have et ansvarsfuldt job, hvor du skal arbejde med en blanding af drifts- og projektledelse?

Egedal Fjernvarme vokser og er i gang med flere spændende projekter. Derfor leder vi efter en driftschef, med interesse for grøn energi, som kan sikre en effektiv og pålidelig drift og samtidig styre udvidelse af produktionskapaciteten. I løbet af de næste 6 år skal vi udvide fjernvarmenettet og tilbyde fjernvarme til ca. 6.500 ejendomme i Stenløse, Ølstykke og Veksø.

Du vil være ansvarlig for 4 engagerede fjernvarmeteknikere, der håndterer kundeservice og vedligeholdelse af anlæg. Du vil altid kunne mærke deres gode humør, når de indimellem er på kontoret. Udover dig består ledelsen af en administrationschef og direktøren, som også er leder for projektafdelingen. Direktøren vil fungere som din sparringspartner i dagligdagen, og sammen sørger vi for at personalets kompetencer bliver bedst muligt udnyttet på tværs af alle opgaver.

For at lykkes som driftschef er det vigtigt, at du har stærke evner inden for driftsledelse og erfaring med projektledelse. Du skal være opmærksom på de udfordringer som opstår, når både opgaverne og organisationen vokser og du skal kende dine egne begrænsninger.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn med god pension, frihed under ansvar, korte beslutningsveje og muligheden for at sætte dit eget præg på et selskab i udvikling.

Ansvarsområder

Som driftschef hos os, kommer du bl.a. til at få ansvaret for:

Profil

Vi leder efter en person, der har følgende kvalifikationer:

  • Erfaring med drift og vedligeholdelse af fjernvarmenet, produktion og installationer
  • Dokumenteret ledelseserfaring
  • Erfaring med optimering af arbejdsprocesser og procedurer
  • Gode kommunikationsevner både internt og eksternt
  • Erfaring med styring af underentreprenører og eksterne samarbejdspartnere
  • Teknisk uddannelse inden for energi, maskinteknik eller lignende er en fordel

Vi lægger særlig vægt på følgende personlige kompetencer:

  • Selvstændig og proaktiv med godt overblik
  • Tillidsfuld og uddelegerende
  • Stærke organisatoriske og planlægningsmæssige evner
  • Gode lederegenskaber og evnen til at motivere og inspirere et team
  • Engagement i bæredygtig energiproduktion og fjernvarmebranchen

Om os

Vi er et lille fjernvarmeselskab med store ambitioner. Vi ved, at ambitionerne kun bliver til virkelighed, hvis vi alle arbejder sammen om at nå målene på en hurtig og effektiv måde.

Vi har en uformel omgangstone og fungerer som ét team, selvom vores opgaver er forskellige.

Du kan læse mere om os på www.egedalfjernvarme.dk

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 12. maj 2024

Ansættelsesstart: Hurtigst muligt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Johan Sølvhøj Heinesen på 41 44 40 01.

Vi indkalder løbende til samtaler, så søg hurtigst muligt for at blive betragtet som en potentiel kandidat.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.