Det Digitale Folkebibliotek
København V

Specialist i IT-udbud

Kan du løfte tunge udbud med lethed og forvandle kompleksitet til klarhed? Vil du være en uvurderlig del af opgaven med at skabe gode rammer for alle danskeres digitale biblioteksoplevelse? Så kom og vær med – vi mangler dig!

Foreningen Det Digitale Folkebibliotek er en vigtig del af folkebibliotekernes digitale transformation og udvikler og drifter en lang række produkter og services, heriblandt eReolen, Biblioteket-appen og 95 bibliotekers hjemmesideløsning.

Vi kan tilbyde dig et uhøjtideligt arbejdsmiljø med vægt på trivsel, samarbejde og udvikling.

Du vil få en afvekslende arbejdsdag, som du selv har mulighed for at planlægge og en masse engagerede og fagligt stærke kollegaer.

Dine opgaver løses med stor selvstændighed og i samarbejde med både eksterne og interne samarbejdspartnere.

Vi leder efter dig, der kan være ansvarlig for:

  • Udvikling af udbudsmateriale: Du vil være ansvarlig for udarbejdelsen af udbudsmateriale, herunder kravspecifikationer og kontrakter, sikrende nøjagtighed og overensstemmelse med foreningens behov
  • Gennemførelse af udbudsprocesser: Du vil være aktivt involveret i at gennemføre udbudsprocesser i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer, hvilket kræver en grundig forståelse af lovgivningsmæssige krav
  • Tilbudsadministration og evaluering: Du vil være ansvarlig for vurdering og evaluering af indkomne tilbud, samt udarbejdelse af tilbudsevalueringer, sikrende en retfærdig og transparent proces
  • Leverandørstyring: Du vil være i front for forhandling og kontraktindgåelse med leverandører og sikre os gunstige vilkår og langvarige samarbejdsrelationer
  • Strategisk rådgivning: Du vil rådgive om udbudsstrategi, -metoder, -værktøjer og budgethåndtering
  • Bidrag til kontinuerlig forbedring: Med din erfaring og viden vil du bidrage aktivt til udviklingen og implementeringen af bedste praksis til gavn for foreningen og dens medlemmer.

OM DIG

  • Du har solid erfaring inden for udbudsprocesser og kontraktstyring og et dybdegående kendskab til relevant lovgivning og regulativer.
  • Du har stærke forhandlings- og kommunikationsevner.
  • Du evner analytisk og strategisk tænkning.
  • Du trives med både med den selvstændige opgaveløsning og som en del af et team.
  • Dine sociale kompetencer indeholder humor, initiativ og evnen til at samarbejde og kommunikere med forskellige faggrupper og personligheder.
  • Du har en proaktiv tilgang til problemløsning og procesforbedring.

OM OS

Foreningen Det Digitale Folkebibliotek er en sammenslutning af folkebibliotekerne i alle landets kommuner samt Grønland, Færøerne og Sydslesvig.

Vi drifter og udvikler digitale løsninger og varetager funktioner på vegne af folkebibliotekerne herunder blandt andet IT-services og IT-infrastruktur, indkøb af licenser og bibliotekernes nationale digitale platform for e-bøger og netlydbøger.

Vi er pt. 30 ansatte fordelt på to lokationer i henholdsvis Aarhus og København – du vil blive placeret i København. Vi har altid travlt, men prioriterer at have det sjovt og passe godt på hinanden og fællesskabet. Den overordnede ledelse af foreningen varetages af en bestyrelse.

Du kan læse mere om Det Digitale Folkebibliotek her: https://detdigitalefolkebibliotek.dk/

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Lønnen forhandles og fastsættes efter kvalifikationer.

ARBEJDSSTED

Du får arbejdssted i kontoret tæt ved Vesterport Station, men da vi arbejder hybridt, vil du også have mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi har domicil i Københavns Kommune, Nyropsgade 3, 1602 Kbh. V.

SPØRGSMÅL TIL STILLINGEN

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Iben Toudal på tlf. 2156 1654 eller mail: gs6t@kk.dk.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. juli 2024.

Ansøgning sendes via linket "Ansøg". Du bedes vedlægge CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.

Sidste frist for ansøgning er 16. maj 2024, kl. 12.00.

Vi afholder 1. samtalerunde d. 23. maj og 2. samtalerunde d. 28. maj.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Persondata

Sådan behandler vi dine persondata. Når du ansøger om stillingen giver du samtykke til, at Foreningen Det Digitale Folkebibliotek, Nyropsgade 3, 1602 Kbh. V (CVR 41344121) som dataansvarlig behandler personoplysninger om dig. Vi behandler personoplysningerne i medfør af databeskyttelseslovens paragraf 12, stk. 3 og databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra f. Vi opbevarer din ansøgning og bilag i 6 mdr., hvorefter de slettes. Du har ret til at modtage oplysning om behandling af dine personoplysninger, ret til indsigt i oplysninger om dig, ret til at få oplysninger berigtiget, ret til at få oplysninger slettet og ret til at gøre indsigelse mod behandlingen. Hvis du ønsker at udnytte dine rettigheder som beskrevet ovenfor, eller hvis du har spørgsmål til vores behandling af dinepersonoplysninger eller denne databeskyttelsespolitik, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver (DPO):

DPO Danmark ApS
Rosengården 4, st.th
1174 København K.
E-mail: mni@dpo-danmark.dk
www.dpo-danmark.dk/dpo-hotline
Telefon: 77 34 46 00

Du kan klage over behandling af dine personoplysninger hos Datatilsynet:
https://www.datatilsynet.dk/borger/klage/saadan-klager-du

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.