BBT Fiberoptic ApS
Holte

Servicekoordinator - fiberoptik og telekommunikation

Er du passioneret for at levere den bedste kundeservice og vil du med på en spændende rejse ind i fiberoptikkens og telekommunikationens verden, er det måske lige netop dig vi leder efter!

Til vores serviceafdeling hos BBT Fiberoptic ApS i Holte søger vi ny medarbejder og kollega.

Vi tilbyder

  • Et job i en virksomhed i vækst, hvor du kan udvikle din karriere, udfordre dig selv og lære nyt.
  • Kolleger, der er dedikerede til at levere kvalitetsløsninger og yde god service til kunderne.
  • En alsidig stilling i en dynamisk virksomhed med et uformelt arbejdsklima.
  • Gode ansættelsesforhold med sundhedsforsikring, pensionsordning og frokostordning.
  • Fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og løn efter kvalifikationer.
  • Grundig oplæring i såvel systemer som produkter.

Om stillingen

Vores serviceafdeling spiller en afgørende rolle for den ledende position BBT gennem de seneste mange år har haft på markedet for værktøj og instrumenter til den danske kommunikations- og fiberindustri.

Vi bestræber os hver dag på at levere den bedst mulige service og support til vores kunder og vi har fart på. Vi har derfor brug for yderligere en kollega i teamet, hvor du vil indgå som et vigtigt omdrejningspunkt i et team af 3 serviceteknikere og vil varetage opgaver som:

  • Modtagelse af kunder i vores serviceafdeling.
  • Besvare kundehenvendelser på telefon og mail.
  • Oprettelse af serviceordrer i ERP-system (Business Central).
  • Koordination af låneudstyr til kunder.
  • Modtagelse af nyt udstyr fra producenterne.
  • Klargøring af brugt udstyr til salg.

Om dig

Du har erfaring fra en lignende stilling indenfor kundeservice og du har lyst til at være en del af et team, der yder markedets bedste kundeservice.

  • Du er kvalitetsbevidst og serviceminded.
  • Du er et positivt, smilende og udadvendt menneske.
  • Du er struktureret og god til at bevare overblikket.
  • Du har et grundlæggende kendskab til Microsoft Office pakken.
  • Du er flydende i dansk skrift og tale.

BBT Fiberoptic ApS er et 100% privatejet firma, som er førende indenfor salg af fiberoptiske komponenter, instrumenter og serviceopgaver. Vores kunder er store og mellemstore danske og udenlandske virksomheder med høje krav til produktkvalitet, fleksibilitet og logistik. Vi har afdelinger i hhv. Holte og Herning og er 20+ ansatte.

For yderligere information kontaktes Søren Frost på sfb@bbtfiberoptic.dk eller på 4541 2040.

Ansøgningsfrist: 12.05.2024, men vi vil løbende indkalde til samtaler.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.