Servisio Danmark ApS
Aarhus C

Servisio Aarhus søger job- og uddannelseskonsulent - barselsvikariat


Til vores afdeling i Aarhus søger vi til et barselsvikariat en job- og uddannelseskonsulent, der brænder for uddannelses- og beskæftigelsesområdet og som vil være med til at hjælpe mennesker videre på rette hylde. I Aarhus har vi to rammeaftaler, hvor vi samarbejder med Aarhus jobcenter om at hjælpe mennesker godt videre. Du vil som job- og uddannelseskonsulent primært være tilkoblet Job- og uddannelseslinjen, men vil også få opgaver tilhørende vores virksomhedsrettede forløb.

På Job- og uddannelseslinjen støtter vi udsatte unge i alderen 18 – 29 år, med at finde vej til uddannelse eller job. Den enkelte unge er i centrum, og får i vores forløb relevant og målrettet undervisning, støtte og vejledning ift. at realisere drømme og komme i uddannelse eller job.

På vores virksomhedsrettede forløb hjælper vi aktivitetsparate borgere over 30 år med at lande enten et småjob, blive selvforsørgende eller komme i en virksomhedspraktik. Her er den enkelte borger i centrum og modtager vejledning og undervisning målrettet arbejdsmarkedet.

Om dig

Som person er du lyttende, empatisk og tålmodig. Du har øje for den enkeltes kompetencer, behov og problematikker samtidig med, at du tør sætte rammer og klare forventninger. Du er en person, som motiveres af at arbejde i en organisation, hvor vi udvikler os sammen og alle har et stort medansvar og ejerskab, for det arbejde vi udfører.

Vi søger en job- og uddannelseskonsulent, som:

  • Formår at skabe relationer gennem en nysgerrig og anerkendende tilgang
  • Er dygtig til at vejlede ift. uddannelsesmuligheder og jobsøgning – herunder også at skabe kontakt til virksomheder og etablere virksomhedspraktikker
  • Trives i og er god til at formidle og undervise
  • Er udviklings- og helhedsorienteret og får tingene til at ske
  • Kan bevare overblikket og arbejde målrettet
  • Er dygtig på det administrative område
  • Er positiv og ser muligheder fremfor begrænsninger
  • Trives i at arbejde i et lille og tæt team, hvor vi hjælper hinanden med at nå i mål

Om Job- og uddannelseslinjen

I forløbet har den unge gennem individuel sparring og deltagelse i undervisning mulighed for at arbejde med uddannelsesafklaring og jobsøgning. De unge kan arbejde med faglig opkvalificering i hhv. dansk og matematik, få undervisning i relevante temaer ift. hverdagsmestring, deltage i teambuilding, mindfulness, supervision og fysisk træning. Vi arbejder hele vejen rundt om den unge. Det vil sige at vi også støtter i forhold til bolig, økonomi, sociale/personlige udfordringer mv., hvis det er det der skal til, for at den unge når sine mål.

Om det virksomhedsrettede forløb

På det virksomhedsrettede forløb har borgere over 30 år mulighed at komme i et 6 ugers virksomhedsrettet forløb, hvor vi arbejder med at hjælpe videre i småjob, ordinært arbejde eller virksomhedspraktik. Borgerne deltager i undervisning der klæder dem på til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, vejledning ift. cv, job- og praktiksøgning, træning og gruppesupervision.

Om jobbet

Du indgår i alle dele af driften af job- og uddannelseslinjen, som bl.a. indebærer undervisning at afholde opstartssamtaler, vejledning, journalisering, samarbejde med Aarhus Jobcenter mv. Der er sjældent to dage som er ens. Dine arbejdsopgaver er mangeartede og der er behov for fleksibilitet og omstillingsparathed i det daglige arbejde. Det er vigtigt, at du brænder for at gøre en forskel for udsatte, har solid pædagogisk viden og kendskab til uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Derudover består jobbet af at bidrage til at drive og udvikle vores forløb og dets indhold samt sikre høj kvalitet i den indsats, vi tilbyder. Du bliver en del af at lille velfungerende team, hvor der er en koordinator på hver rammeaftale og flere freelanceansatte undervisere.

På det virksomhedsrettede forløb vil du skulle hjælpe med at varetage undervisningen, vejlede ift. job- og praktikmuligheder og etablere jobs og virksomhedspraktikker.

Om organisationen

Servisio Danmark har hovedsæde i København og afdeling i Århus. Servisio er en privat virksomhed, med højt til loftet og et trygt arbejdsmiljø. Vi hjælper mennesker videre på arbejdsmarkedet via udvikling og afklaring af kompetencer og ressourcer, virksomhedsrettede indsatser, rådgivning og uddannelse mv. Vi er en virksomhed i vækst med afdelinger i hele landet og har ca. 20 medarbejdere med tværfaglig baggrund, herunder socialrådgivere, akademikere, psykologer, afspændingspædagoger, fysioterapeuter og virksomhedskonsulenter.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som job- og uddannelseskonsulent på 30 timer/uge med opstart 1/7. Ansættelsen løber til udgangen af februar. Ansøgningsfristen er d. 13.05.24 kl. 12.00. Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så vi opfordrer til, at du søger hurtigst muligt, hvis du er interesseret.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt teamleder Simone Rosendal på telefon 53 60 39 35 eller Maria Kolster på 60 98 09 62. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religion, seksualitet eller etnisk baggrund.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.