Ishøj Forsyning ApS

Administrativ kontorassistent – gerne nyuddannet

Ishøj Forsyning søger en administrativ kontorassistent til administrationen af Ishøj Forsyning med tiltrædelse snarest muligt. Du bliver en del af et velfungerende økonomi- og administrationsteam, og med reference til ledelsen i Ishøj Forsyning vil du blandt andet være ansvarlig for diverse administrative opgaver i selskaberne i Ishøj Forsyning A/S.

Dine primære ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Du indgår i administrationen og er den daglige kontaktperson for borgere og leverandører
  • Betjening af telefoniske borgerhenvendelser
  • Håndtering af vores hovedmail
  • Bestilling af kontorartikler og andet kontormateriale
  • Ad hoc

Det er en fordel, hvis du:

  • Kommunikerer godt i skrift og tale på dansk og gerne også engelsk
  • Er engageret og samarbejdsorienteret
  • Er i besiddelse af en god portion humor og diplomatisk sans
  • Er imødekommende og serviceminded
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er klar på selv at strukturere løsningen af dine arbejdsopgaver
  • Er proaktiv og god til at planlægge dit eget arbejde

Faglige kompetencer:

  • En relevant kontoruddannelse – gerne nyuddannet
  • Har en struktureret og detaljeorienteret tilgang
  • Har gode IT-kundskaber og nemt ved at sætte sig ind i nye systemer
  • Er serviceminded, lyttende og pligtopfyldende
  • Er udadvendt og kundeorienteret

Din profil:

Som person er du åben, serviceminded, engageret og har gode samarbejdsevner. Du evner at bevare overblikket, også i travle perioder. Du trives i en organisation med skarpe deadlines og sætter en ære i, at tingene er gennemarbejdet, af god kvalitet og afleveres til tiden.

Vi tilbyder:

Du tilbydes en selvstændig og ansvarsfuld rolle som administrativ medarbejder med berøring i alle tre hovedselskaber: Ishøj Vand, Ishøj Spildevand og Ishøj Varme. Vi er kendetegnet ved et travlt arbejdsmiljø med personlige henvendelser, telefoner og diverse ad hoc-opgaver. Det er derfor nødvendigt, at du er teamplayer, da du vil få en bred berøringsflade med mange udfordringer.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer, ansættelse sker efter overenskomsten mellem KL og HK. Efter tre måneders ansættelse vil det været muligt at tilvælge en sundhedsforsikring.

Vi sidder på én lokation, Industrivangen 34, 2635 Ishøj, hvor du vil have din daglige gang.

Ishøj Forsyning har indført røgfri arbejdstid pr. 1. august 2019.

Ansøgningsfrist:

1. juni 2024. Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.

Samtaler vil blive afholdt løbende, tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter aftale.

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cecilie Christiansen på +45 2940 1821.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.