FDB Møbler A/S
København K

Sælger/floormanager til FDB Møbel Flag ship store i København

Vil du være med til at skabe en oplevelse for vores kunder i FDB-Møbler?

FDB Møbel Flag ship store i København flytter i efteråret til nye lokaler i Bredgade fra vores nuværende lokation i St. Kongensgade.

Vi søger i den anledning en initiativrig og meget kundeorienteret sælger/floormanager på 37 timer om ugen til at indgå i vores hold af super dedikerede medarbejdere.

Vores forventninger til dig:

Vi forestiller os at du er en udadvendt og glad person med kendskab til personligt salg. Men vigtigst af alt skal du brænde for Mødet med vores gæster/kunder. Du vil indgå i den daglige drift og få medansvaret for butikken og et lille dedikeret og passioneret team, der alle brænder for og sælge danske designmøbler. Vores vigtigste opgave er at gå lidt længere end vores konkurrenter for at give vores kunder/gæster en oplevelse ud over det sædvanlige.

  • Du er Kundernes Ambassadør! Og finder det naturligt og starte en samtale
  • Du har interesse for danske møbler, design og indretning (ellers så får du det)
  • Du har butikserfaring, evt. fra butik med salg af kvalitets- og designprodukter (men sidstnævnte er ikke et krav)
  • Du er handlekraftig, initiativrig og kan arbejde selvstændigt
  • Du elsker og tale med mennesker

Opgaver og ansvarsområder:

  • Salg, salg, salg og kundebetjening
  • At butikken altid fremstår salgsklar og indbydende, heri også indretning
  • Forefaldende praktiske opgaver

VI tilbyder:

En arbejdsplads der altid er i bevægelse, og hvor der er højt til loftet. Vi tror på at arbejdsglæde og salg hænger sammen, og det med at gå glad på arbejde er lige så vigtigt som og glad hjem. For hvis det sker, har vores kunder haft en god oplevelse.

Yderligere henvendelser fås ved henvendelse til:

Retailchef, Rasmus Birkmose på tlf. +45 30 71 41 09.

Send din ansøgning til ansogning@fdbmobler.dk senest d. 1. juni 2024.

Vi ønsker stillingen besat fra 1 juli, eller efter aftale, og holder løbende samtaler. Vi forbeholder os derfor ret til at slette jobopslaget før tid hvis den rette kandidat er fundet.


FDB Møbler
FDB Møbler er kendt for at stå bag nogle af dansk designs mest ikoniske møbler. De fleste blev til i 1950’erne, hvor de vandt stor popularitet. I 2013 valgte Coop, med stor succes, at relancere en række af de klassiske FDB-møbler, og siden da er der kommet mange flere til.