Aktum A/S
Bjæverskov

Serviceminded medarbejder til vores kundeservice/intern salg

Jobbet:

Vi søger en ny kollega, som er dygtig, når det kommer til kontorets discipliner, og særligt til at tale i telefon.

Vi søger dig, der er kendt for tage ansvar og for at være en glad og holdspillende kollega.

Du bliver en vigtig del af et stærkt kontor-backup, der servicerer vores kunder bedst muligt pr. telefon og mail samt assisterer vores salgsteam bestående af syv konsulenter.

Som kundeservicemedarbejder er du bl.a. vores ansigt udadtil og den første kunderne møder, når de ringer og har brug for hjælp.

Det er derfor vigtigt, at du som person er:

  • Engageret, positiv, udadvendt og altid klar til at tage telefonen
  • Bliver ved med at tage telefonen igen og igen og altid bibeholder smil i stemmen
  • God til at bevare optimismen, et højt serviceniveau og sætte dig i kundernes sted – også når tingene går stærkt
  • Kan arbejde hurtigt uden at miste overblik eller det gode humør
  • Er dygtig til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt i klare gode vendinger
  • Får tingene til at ske, arbejder struktureret og proaktivt håndterer dagens opgaver og selv aktivt bidrager til et godt kollegialt arbejdsmiljø
  • Det vil være en fordel, hvis du både mundtligt og skriftligt kan kommunikere på engelsk, svarende til ”godt” skoleengelsk

Du får:

  • En spændende og krævende dagligdag i en virksomhed med et succesfyldt forretningskoncept
  • Medansvar for, at kundeserviceopgaverne bliver løst effektivt og samtidig med omhu og høj kvalitet
  • Et arbejdsmiljø med en fri, uformel og humoristisk omgangstone, hvor mottoet er, at ”hver dag skal være en god dag”
  • En 37-timers arbejdsuge, men vi kan være imødekommende ved ønsker om deltid
  • God løn, der modsvarer dine kvalifikationer og erfaring

Vi ønsker:

I samarbejde med medarbejderne at skabe et arbejdsmiljø, hvor det er både lærerigt, spændende og sjovt at gå på arbejde.

Det er vores opfattelse, at det forudsætter et åbent kollegialt arbejdsmiljø, hvor der er gensidig respekt for hinandens opgaver.

Derfor ønsker vi medarbejdere som værdsætter samarbejde og sammenhold i virksomheden.

Har du lyst til at være en del af en innovativ virksomhed og være med i en spændende udvikling, hvor du kan sætte dit præg og gøre en forskel, så søger du stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via ”Ansøg”-knappen i opslaget.

Ansøgningsfrist: 20. maj 2024.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har den rette kandidat, og opfordrer dig derfor til at ansøge hurtigst muligt.


Aktum A/S, der er en del af Bergman Holding, er i dag den førende virksomhed i Danmark af sin art med et unikt produktprogram,

der består af alt fra borddækningsprodukter, kaffe, te og mineralvand, kontor- og skriveartikler, printerpatroner, rengøringsmidler, bespisningsemballage, aftørringspapir over til brætspil, opgave- og tegnebøger samt souvenirs.

Virksomheden er beliggende i Bjæverskov, mellem Køge og Ringsted. Virksomheden er her samlet med udstilling, administration og lager, hvorfra der dagligt sendes varer til vore kunder i Danmark, øvrige Norden samt Tyskland. Læs mere på aktum.dk

Foruden Aktum ejer Bergman Holding også Bergman Bog & idé ApS med to Bog & idé / Legekæden butikker i henholdsvis Helsingør og Hørsholm og er medlem af Bog & idé-kæden og Legekæden, som til sammen har mere end 150 butikker.

Virksomheden beskæftiger samlet set ca. 60 medarbejdere og omsætter for ca. 80 millioner kr.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.