European Freeze Dry ApS
Kirke Hyllinge

Kvalitetskoordinator

Motiveres du af at arbejde med fødevaresikkerhed, projektledelse og udvikling, og har du interesse for fødevarer, hvor råvarer, smag og næringsværdier er i højsædet? Så vil du måske med på rejsen i en produktionsvirksomhed med ambitioner om mere og med professionelt dansk ejerskab. Kan du se dig selv i en virksomhed, der sætter kunderne i centrum og er i konstant bevægelse efter nye muligheder? Så er du måske den kvalitetskoordinator, vi leder efter.

Jobbet

Du rapporterer til selskabets kvalitetschef i Danmark og er del af et dynamisk team på syv personer placeret i UK & DK. Du bliver en nøglespiller i kvalitetsteamet og bliver ansvarlig for vedligeholdelse og opdateringer af specifikationer og varedeklarationer. Du bliver involveret i kundeprojekter, når nye råvarer og recepter skal implementeres. Du vil samtidig arbejde tæt med vores kunder på questionnaires. Du definerer prioriteter og indsatser sammen med resten af teamet. Og der vil være stort fokus på effektiv projektledelse, optimering af nuværende produktportefølje samt ensretning af arbejdsmetoder mellem DK og UK. Er du god til at udvikle og optimere eksisterende systemer og processer, er det en kæmpe fordel.

Det forventes af dig:

  • Tæt dagligt samarbejde med og support til produktion omkring alle kvalitetsrelaterede forhold. Aktiv deltagelse i de daglige opgaver relateret til kvalitet og ad hoc-situationer i forbindelse med produktion, QC mv.
  • Motivere, undervise og træne medarbejdere løbende i vores procedurer og sikre, at dette efterleves på begge fabrikker, herunder især hygiejne- og rengøringskontrol.
  • Håndtere og følge op på reklamationer, afvigelser og QC-aktiviteter.
  • Udarbejdelse og løbende opdatering af instruktioner, specifikationer, procedurer m.v.
  • Deltage i forbindelse med interne/eksterne audits samt myndighedsbesøg.
  • Deltage i HACCP-team og udføre risikovurdering og løbende procesoptimeringer.
  • Ensrette systemer og processer mellem fabrikker i DK/UK.
  • Optimering af recepter i vores måltider.

Arbejdspladsen er Lille Karleby tæt ved Roskilde, og det forventes, at du årligt har 8-12 rejser til fabrikken i Preston ved Manchester.

Hvem er du?

Den rette kandidat har en akademisk eller teknisk uddannelse inden for fødevarer som fødevareteknolog, procesteknolog samt flere års erfaring med lignende arbejde.

Som person er du imødekommende, positiv, engageret og en holdspiller. Du arbejder struktureret og har evnen til selv at komme med forslag til løsninger.

Din kombination af godt humør, fleksibilitet og vedholdenhed sikrer, at du når dine og virksomhedens mål. Du er ansvarsbevidst og udadvendt og trives med berøringsflader til flere forskellige faggrupper og en stilling, som varetages såvel både ved skrivebordet som på produktionsgulvet.

Du er løsningsorienteret og kan se muligheder, du er vant til at drive opgaver/projekter og er vant til at arbejde med IT. Kendskab til D4 infonet og Dankost (eller lignende system) vil blive vægtet højt. Du kommunikerer ubesværet på dansk i skrift og tale, taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau.

Ansøgning

Send din ansøgning via knappen ”Ansøg”.


Om European Freeze Dry

European Freeze Dry blev grundlagt i 1964 med det enkle mål at levere nærende og smagsfyldte frysetørrede fødevarer til en lang række færdigvarer. Vi har i dag 60 medarbejdere fordelt på to lokationer i Danmark og England. Vi har indgående kendskab til frysetørringsprocesser og -teknologier og er førende inden for frysetørring i Europa. Vi arbejder inden for fire forretningsben. Lønproduktion (frysetørring af kunders produkter), ingredienser til fødevareindustrien, frysetørrede måltider (hvor vi har to egne brands: Summit to Eat & Fuel Your Preparation) samt snacks til dyr. Læs mere på www.europeanfreezedry.com

Vi er en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet med et internationalt mindset, og hvor der er frihed under ansvar og plads til personlig udvikling og sparring. En arbejdsplads, hvor arbejdsopgaverne aldrig bliver ensformige og statiske.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.