Lystrup Fjernvarme A.m.b.A
Lystrup

Kontorassistent på deltid

Har du lyst til at gøre en forskel i Lystrup ved Aarhus og være med til at sikre, at Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. er et energiselskab med et meget højt serviceniveau? Og vil du være med til den grønne omstilling?

I det daglige administrerer vi et varmeværk med ca. 4.500 faste kunder i Lystrup, Elsted, Elev og NYE.

Som kontorassistent vil du være en integreret del af vores team, der består af tekniske eksperter, en ingeniør, en regnskabschef, en studentermedhjælper og vores direktør.

Om jobbet

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Administrative opgaver såsom dataregistrering og -vedligeholdelse
  • Mindre bogførings- og afstemningsopgaver
  • Foretage data-indberetninger/ændringer i vores IT-system, der håndterer forbrug og økonomi
  • Telefonbetjening og mailbesvarelse af kundehenvendelser
  • Kommunikationsopgaver, herunder opdatering af hjemmeside og SoMe-kanaler
  • Andre ad hoc-opgaver efter behov.

Vi tilbyder

  • Muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Indflydelse på egen arbejdsdag
  • Aflønning efter kvalifikationer
  • En alsidig og varieret hverdag
  • Et positivt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og kollegaer, der kan lytte.

Vi sørger også for din nødvendige oplæring, så du kan varetage dine opgaver, men vi forventer også selvstændighed fra din side gennem dit initiativ til din egen læring.

Om dig

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er struktureret og grundig
  • Har god IT-erfaring og nærmest IT-superbruger
  • Kender og eventuel erfaring fra brug af ”Business Central”
  • Er åben og med en teamplayer-attitude, der er villig til at hjælpe
  • Kan håndtere rutineopgaver

Om ansættelsen

Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen.

Send din ansøgning sammen med CV til Lystrup Fjernvarme A.m.b.A på mail til: lystrup@lystrupfjernvarme.dk – skriv ”Kontorassistent” i emnefeltet. Vi har ingen ansøgningsfrist, da vi gerne venter på den rette kandidat. Vi afholder dog løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige medarbejder. Så send din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du vide mere?

Du kan få flere informationer om stillingen ved at kontakte direktør Poul B. Skou på tlf. 86 22 16 99. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.lystrupfjernvarme.dk