Pop2 ApS
Aarhus N

POP2 søger køkkenassistent til sommervikariat

Vi søger dig, som kan arbejde i dagtimerne, er positivt indstillet, serviceminded og klar på at give vores faste kokke en assisterende hånd med madlavningen, mens de på skift holder sommerferie og barsel.

Opgaver du kan forvente:

  • Køkkenassistent til POP2s faste kokke
  • Mindre madlavningsopgaver i køkkenet såsom snitning og bagning
  • Opfyldning og rengøring i kaffelounge og snacksområder
  • Hjælpe med servering/opstilling af buffet
  • Pakning af Take-away
  • Afrydning, oprydning og rengøring i køkken og restaurant sammen med det øvrige personale
  • Bidrage til den gode stemning og det gode arbejdsmiljø hos POP2
  • Bidrage til et højt serviceniveau over for POP2s lejere

Timetal og arbejdstid

Vikariatet er et fuldtidsvikariat som køkkenassistent på 37 timer ugentligt med start d. 1. juli og afslutning d. 20. september 2024. Arbejdstiden ligger som udgangspunkt i dagtimerne fra kl. 06:30-14:30 på hverdage. Eventuelle ændringer sker efter aftale fx i forbindelse med travlhed eller særarrangementer. Efter vikariatets afslutning vil det være muligt at fortsætte ansættelsen hos POP2 i en medhjælperstilling uden fast timetal.

I din ansøgning vil vi gerne læse:

  • Hvorfor du søger jobbet hos os, og hvad dine planer er for nærmeste fremtid
  • Hvem du er, hvad du interesserer dig for, og hvad du drømmer om
  • Om eventuel erfaring med service eller arbejde i køkken fra tidligere jobs
  • Om du har mulighed for at arbejde i vikariatets fulde længde
  • Om du er interesseret i ansættelse efterfølgende som medhjælper uden fast timetal

Du er velkommen til at søge jobbet, selvom du ikke har erhvervserfaring fra køkken. For at blive taget i betragtning er din personlighed, stabilitet og arbejdsmoral det vigtigste for os.

Aflønning sker på timebasis med fast timeløn for alle arbejdstimer. Timeløn fastsættes efter kvalifikationer.

Interesseret?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du sende en mail til Driftsansvarlig Carina Lund Sørensen på cls@pop2aarhus.dk.

Søg stillingen via ”Ansøg”-knappen nedenfor. Vi afholder samtaler og ansætter løbende.

Arbejdspladsen ligger i Aarhus N, 8200 Skejby.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.