Tikko ApS

Event Host, deltid

Tikko ApS er en del af Opus Group ApS, der er en energisk og ambitiøs gruppe af virksomheder, der i 20 år primært har beskæftiget sig med formidling af foredrag, events og oplevelser i Nordeuropa. Til at facilitere og være vært for vores foredragsholdere og gæster i forbindelse med vores events, søger vi en deltids Event Host, der vil være med til at inspirere igennem facilitering af foredrag, events og talks med udkørsel fra København.

Overblik og overskud

Tikko er en af landets største foredrags-arrangører med egen billetportal. Vi tilbyder foredrag, events og kurser med nogle af landets største personligheder. Derfor forventer vores artister og ikke mindst vores gæster høj kvalitet og professionalisme i afholdelsen af alle vores arrangementer. Som Event Host bliver din primære opgave at tage ansvar for afholdelsen af en række arrangementer med forskellige foredragsholdere eller kunstnere. Arbejdet består derfor af:

  • Forberedelse og klargøring ”on site” til vores events og arrangementer
  • Ansvaret for gennemførsel af arrangementer (foredrag og events) fra start til slut
  • Samarbejde med det enkelte venue på aftenerne
  • Modtagelse og samarbejde med den enkelte foredragsholder eller artist
  • Kundeservice og evt. billettering
  • Præsentation og konferencier i mere eller mindre omfang fra scenen foran et stort publikum
  • Ledelse på aftenen af crew
  • Praktiske opgaver

Du får selvfølgelig masser af guidelines og oplæring fra vores kontor og hjælpende hænder til store arrangementer. Dog skal du kunne danne overblikket og bevare overskuddet, da du selvstændigt vil stå med ansvaret for arrangementernes egentlige afholdelse.

Blink i øjet og smil på læben

Som Event Host hos Tikko forventer vi, at du på vores arrangementer arbejder selvstændigt med et højt drive. Du er ansvarsbevidst og handlekraftig og sikrer, at arrangementer afvikles professionelt, dog altid med et smil på læben.

Du behøver ikke have teknisk indsigt, da vi samarbejder med dygtige teknikere, men det er enormt vigtigt, at du er udadvendt, fleksibel og top-serviceminded, da du vil få en kontaktflade med mange mennesker.

Det praktiske

Kørekort er et krav, og egen bil er en stor fordel, da du ofte vil skulle medbringe merchandise, bøger, crew og andet til de enkelte venues beliggende i og omkring København. Mængden af arbejde vil komme an på antallet af arrangementer. En normativ forventning er, at du kan tage op til 1-2 arrangementer om ugen. Arbejdstiden vil typisk være om aftenen fra kl. 15 – 23 og aflønning vil være på timebasis. Hvad din timesats bliver, kommer an på dig, dit drive og din erfaring.

Er din nysgerrighed vakt?

Så send din ansøgning med relevante bilag. Vi leder efter en ny kollega snarest, og vi afholder samtaler løbende, så send hellere din ansøgning i dag frem for i morgen.

Du kan læse mere om Tikko på www.tikko.dk.

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at skrive en mail til Signe Jægergaard på sikn@tikko.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.