Den Selvejende Institution Søstjerneskolen
København Ø

Engageret og fagligt dygtig psykolog

Søstjerneskolen søger i en fast fuldtidsstilling en autoriseret psykolog, der står stærkt i relationen til elever, medarbejdere og forældre. Sammen med skolens andre psykologer og ledelse skal du være med til at udvikle og kvalificere Søstjerneskolens behandlingsarbejde. Vi vægter faglig sparring og kollegial opbakning højt.

Søstjerneskolen er en selvejende- og nonprofitorganisation, der modtager børn med behov for et yderst specialiseret skole- og dagbehandlingstilbud. Målgruppen på Søstjerneskolen er normaltbegavede børn og unge med særlige udfordringer såsom autismespektrumforstyrrelse, angst, OCD, depression, isolationsproblematikker, ufrivilligt skolefravær, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd, ADHD eller andre psykiatriske vanskeligheder. Ofte har eleverne komplicerede kombinationsproblematikker. De fleste af vores elever er ekstremt udfordret på hverdagskrav og har ikke gået i skole i lang tid.

Læs mere på www.soestjerneskolen.dk.

Dine arbejdsopgaver:

  • Behandlingsansvarlig i nogle af skolens elevforløb
  • Familiebehandling
  • Samtaleforløb med elever og i nogle tilfælde også forældre.
  • Tilrettelægge og skrive behandlingsplaner i samarbejde med pædagoger, lærere, socialrådgiver og UU-vejleder.
  • Omsætte psykologisk viden til (special)pædagogisk praksis - herunder at komme med forslag til konkrete interventioner i praksisfeltet, selvom elevernes problemstillinger er komplekse.
  • Deltagelse på behandlingsmøder, netværksmøder og statusmøder
  • Supervision af lærere og pædagoger samt rådgivning og vejledning af elever, forældre og lærere.
  • Facilitering af teammøder med deltagelse af lærere, pædagoger samt miljø- og fysioterapeuter.
  • Deltagelse i og udvikling af den pædagogiske og behandlingsmæssige praksis på Søstjerneskolen
  • Screening og testning af skolens elever, når det vurderes relevant.
  • Oplæg og anden faglig opkvalificering af Søstjerneskolens medarbejdere
  • Oplæg for forældre eller andre relevante netværkspersoner omkring eleverne

Vi søger en psykolog, der kan gå forrest i den behandlingsmæssige indsats og…

  • Er uddannet psykolog med erfaring/viden inden for børn og unge med særlige og komplekse udfordringer
  • Kan omsætte psykologisk viden til (special)pædagogisk praksis
  • Har erfaring med terapi og rådgivende samtaler
  • Er i stand til at komme med forslag til interventioner i forhold til praksisfeltet, selvom problemstillingerne er komplekse
  • Er åben, nysgerrig og kreativ ift. metode og tilgang til arbejdet
  • Står robust, anerkendende og mentaliserende i relationen til yderst belastede forældre og elever.
  • Har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde tværfagligt
  • Kan formidle fagligt stof til andre faggrupper
  • Har kørekort
  • Er fleksibel og trives i en omskiftelig hverdag med alsidige opgaver

Vi tilbyder:

  • Et inkluderende, dynamisk og engageret arbejdsmiljø med stor mulighed for at påvirke din egen faglige og personlige udvikling
  • Supervision og kollegial sparring
  • En arbejdsplads præget af høj faglighed, hvor du er tæt på og arbejder indgående med hver enkelt elevforløb.
  • Gode ansættelsesvilkår; sundhedsforsikring, frokostordning, arbejdsgiverbetalt pension og løbende efter- og videreuddannelse.

Vi søger en psykolog med en arbejdstid på 37 timer pr. uge. Stillingen ønskes besat senest den 1. august 2024. Du er velkommen til at kontakte os for at høre nærmere og for at aftale et besøg.

Kontakt: skoleleder Dan Schønewald Rasmussen på dsr@soestjerneskolen.dk eller på 4064 6453.

Ansøgningsfristen er senest 23.5 2024. Ansættelsessamtaler i uge 25.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.