DFI-Gruppen A/S
Vildbjerg

Servicetekniker til ventilationsanlæg

Vil du sætte din ventilationserfaring og el-forståelse i spil hos en vækstorienteret virksomhed, hvor vi har et velfungerende tværfagligt samarbejde?

Som vores nye servicetekniker kan du glæde dig til at:

  • blive udfordret og udvide din viden om ventilationsteknik, når du sørger for et godt indeklima for vores kontor- og industrikunder
  • få en attraktiv lønpakke som timelønnet efter overenskomst med Blik & Rør inkl. pension og sundhedsordning, hvor uret starter, når du kører hjemmefra
  • have mulighed for at deltage i flere forskellige sjove aktiviteter sammen med dine kolleger, fx paddle-tennis eller musicals.

Velkommen hos DFI-Gruppen

Vi er en førende virksomhed inden for ventilationssystemer og styringsteknologi. Som en del af vores dedikerede team er du med til at levere effektive og skræddersyede løsninger til vores kunder, så vi fortsat kan levere den høje kvalitet af service, som vi er kendt for.

Vi har hovedkontor i Vildbjerg og er 15 kolleger i alt, som ser frem til at byde dig velkommen.

Læs mere om os her.

Fra eftersyn og fejlfinding til teknisk sparring

Du bliver det nyeste skud på stammen i vores serviceafdeling med tre teknikere. Her kører du mest i Midtjylland-regionen. Dog løser du opgaver i hele landet, som vi fordeler mellem os, alt efter hvordan det giver mest mening ift. kunden og vores interne kompetencer.

Ellers får du en selvstændig hverdag, som du selv tilrettelægger, hvor du:

  • udfører eftersyn, service, fejlfinding og reparationer af ventilationsanlæg samt styring
  • yder support og teknisk sparring til vores kunder
  • er ansvarlig for opstart og indregulering af ventilationsanlæg
  • underviser kunder i betjeningen af styring og anlæg
  • løser akutte nedbrud og opgaver, hvor dine faste kunder ringer direkte til dig.

Der vil også forekomme weekendarbejde og opgaver, der varer flere dage og inkluderer overnatninger.

Initiativrig tekniker med ’service’ som mellemnavn

  • Du har en teknisk faglig baggrund som fx ventilationstekniker, elektriker eller kølemontør.
  • Du er måske certificeret efter vent-ordningen – ellers får du certificeringen hos os.
  • Du har gerne erfaring med større ventilationsanlæg herunder industriventilation.
  • Du taler og skriver dansk.
  • Du har bopæl i eller omkring Midtjylland.

Interesseret?

Send en kort ansøgning og dit CV via knappen ”Ansøg”. Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Kristian S. Schulz på +45 2233 7751.

Opstart er snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat, og vi vil fjerne opslaget, så snart personen er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.