TORMAX Danmark A/S
Give

TORMAX vækster og søger 2 medarbejdere til Produktion

TORMAX Danmark A/S

TORMAX Danmark A/S i Give fremstiller automatiske døre, herunder skydedøre, karruseldøre og adgangskontrolsystemer, fortrinsvis i glas og aluminiumsprofiler.

1 medarbejder til glasmontage

Arbejdet omfatter montage af glas med aluminiumsprofiler i forskellig udformning, længder og radier. Profilerne enten fuges eller monteres med gummi og monteres med børster, pakninger og ofte med låse. Erfaring med håndtering af glas og montage med aluminium er en fordel.

1 medarbejder til valsning og CNC

Arbejdet omfatter valsning af aluminiumsprofiler i forskellig udformning, længder og radier. Desuden lejlighedsvis CNC-bearbejdning af profiler på vores Elumatec. Erfaring som maskinoperatør, procesjustering, omstilling af anlæg, tegningslæsning og fejlfinding er en fordel.

For begge stillinger gælder:

Kvalifikationer:

  • Du har erfaring med industriel produktion gerne med aluminium og glas
  • Du vil deltage i udvikling af vores produktion med forbedringsforslag
  • Du har sans for kvalitet og deltager aktivt i de opgaver produktionen foreskriver
  • Du er positiv, engageret, fleksibel og selvstændig
  • Du er omhyggelig og har god ordenssans
  • Du fungerer godt i et team af dygtige kollegaer med fokus på at få opgaverne løst

TORMAX tilbyder:

  • Afvekslende arbejdsopgaver i en travl og varierende hverdag.
  • Du kommer til at indgå i et team af dygtige og engagerede kollegaer.
  • Gode personaleforhold, med gage efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist:

Vi behandler ansøgningerne løbende, og opslaget fjernes, når vi har besat stillingen.

Ansøgning:

Hvis stillingen har din interesse, vil vi se frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV med foto.

Der ansøges ved at sende en ansøgning, mærket ”Glasmontage - Give” eller ”Valsning – Give” til HR@tormax.dk.

Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Poul Hermansen på tlf. 51 31 39 19.


Virksomheden

TORMAX installerede Europas første automatiske dør i 1951 og er i dag en førende international producent af automatiske dørsystemer med 25 datterselskaber og 500 distributionspartnere.

TORMAX er en underdivision af Landert Group, en uafhængig familieejet virksomhed karakteriseret af innovation, kvalitet og ægte entreprenørskab. Landert Group blev grundlagt i 1924 med hovedkontor i Bülach nær Zürich og beskæftiger nu mere end 1000 personer på tværs at dets to divisioner TORMAX (automatiske dørsystemer) og SERVAX (kundetilpassede elmotorer).

TORMAX Danmark A/S har været på markedet i mere end 45 år og er i dag markedsleder med to afdelinger og egne produktionsfaciliteter samt 115 dedikerede medarbejdere.