Sportsefterskolen Aabybro S/I
Aabybro

Administrativ leder til SEA - Sportsefterskolen Aabybro

På SEA - Sportsefterskolen Aabybro søger vi pr. 1.8.2024 en administrativ leder til at indgå i det nuværende ledelsesteam bestående af forstander og viceforstander.

Vores nuværende tredje ben i ledelsen har søgt nye udfordringer, og vi har benyttet lejligheden til at kigge på en omstrukturering i organisationen. Vi søger derfor en leder, som brænder for efterskolelivet og kan lide at arbejde med både administrative opgaver og unge mennesker.

I ledelsen har vi store ambitioner og en uformel tone. Vi prioriterer sparring højt og vil i kommende skoleår sammen deltage i efterskoleforeningens kursus for udvikling af ledelsesteams. I organisationen har vi bl.a. fokus på professionelle læringsfællesskaber, hvor vi tør blande os konstruktivt i hinandens arbejde.

Dine opgaver vil være:

  • planlægning og styring af lærernes arbejdstid
  • ansvarlig for skolens adgang til portaler og forskellige offentlige systemer herunder Mit-ID erhverv
  • ansvarlig for eksamen
  • GDPR og lovpligtige undersøgelser (fx undervisningsmiljø- og trivselsundersøgelser)
  • andre ledelsesopgaver herunder personaleledelse (fordeles i ledelsen efter ansættelse)
  • ca. 30% undervisning/tilsyn, som aftales i forbindelse med ansættelse
  • deltagelse i åbent hus, messer og arrangementer på skolen

Vi forventer:

  • at du er god til at arbejde struktureret og systematisk
  • at du kan kommunikere anerkendende og tydeligt
  • at du har tillid til at både medarbejdere og elever som udgangspunkt gør deres bedste i en hver given situation
  • at du enten har eller ønsker at tage en lederuddannelse
  • at du trives i et aktivt miljø med mange mennesker omkring dig
  • at du er en holdspiller og klar til at indgå i et forpligtende og udviklende samarbejde
  • at du er forberedt på en spændende og til tider hektisk hverdag, der kalder på stor fleksibilitet
  • at du har et helhedsorienteret menneskesyn, og ser muligheder frem for begrænsninger

Det er en fordel (men ikke et krav):

  • at du har kendskab til efterskoleverdenen
  • at du har erfaring med planlægningsværktøjer som fx ”skoleplan”
  • at du har ledelseserfaring
  • at du har kendskab til lærernes overenskomst og arbejdstid

Vi kan tilbyde:

  • at blive en del af en velfungerende efterskole med stor fokus på elevernes trivsel og udvikling
  • at samarbejde med en dygtig og engageret personalegruppe
  • en arbejdsplads med højt til loftet, hvor godt humør og professionalisme er nøgleord
  • en sportsefterskole med stor elevsøgning og god forældreopbakning
  • en arbejdsplads med fokus på det gode og spændende arbejdsmiljø

Om efterskolen

SEA - Sportsefterskolen Aabybro er en almen efterskole med særlig fokus på sport. Vi arbejder ud fra et grundtvigiansk livssyn og en demokratisk grundholdning. Gennem dette søger vi at give eleverne livsmod og livsoplysning, og gøre dem til aktive medborgere i såvel det nationale som det internationale samfund. Vi tror på, at alle mennesker gør deres bedste i en hver given situation, hvis de kan.

Alle elever har fællesgymnastik og vælger en sportslinje, hvor vi udbyder fitness, fodbold, håndbold, ski/snowboard, spring og dans. Glæden ved et aktivt liv og glæden ved bevægelse er centrale elementer af skolens hverdag. Vi er 252 elever og 50 medarbejdere.

Ansøgning og formalia

Ansøgning foregår via ansøgningsknappen på Jobindex, hvor vi skal have modtaget din ansøgning samt CV og relevante bilag senest tirsdag den 21. maj kl. 10:00. Vi forventer at kunne give ansøgere, der bliver inviteret til samtale besked fredag den 24. maj.

Første samtale forventes afholdt tirsdag den 28. maj og anden runde tirsdag den 4. juni. I mellem de to samtalerunder vil der eventuelt blive lavet en profiltest. I forbindelse med anden samtalerunde vil du desuden blive bedt om at løse en række konkrete opgaver. Til samtalen vil der være repræsentanter for skolens bestyrelse og medarbejdergrupper samt forstander og viceforstander.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest inden ansættelse.

Hvis du har spørgsmål til stillingen og/eller ønsker at besøge os, kan du kontakte forstander Esben Sevelsted Mathiasen på mobil 3070 1099 eller viceforstander Karina Høngaard Fischer på 2241 1440.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.