Den Selvejende Almene Boligorganisation Cama-Kollegierne Svendborg
Svendborg

Studentermedhjælper søges til Cama-kollegierne

Opgaverne

Konkret vil du skulle arbejde i vores udlejningsfunktion, hvor du bl.a. arbejder med

  • Kundekontakt
  • Tilbudsgivning
  • Kontrakter

Derudover får du mulighed for at arbejde med alle de opgaver, som varetages af en moderne og gennemdigitaliseret boligorganisation, og som fanger din interesse. Det er kun din egen nysgerrighed og mod på opgaverne, der sætter grænser for, hvad du kan komme til arbejde med.

Den rette person vil opnå viden, erfaring og kompetencer, som er efterspurgt i alle brancher, hvor der administreres og i særdeleshed i den almene boligsektor, hvor der er gode velbetalte jobmuligheder.

Du behøver ikke erfaring, og vi sørger for, at du får hjælp i starten. Vi lægger stor vægt på, at du har udpræget flair for IT og møder nye opgaver med et ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sagtens klare”.

Du skal kunne være på vores kontor i Svendborg to dage om ugen, mandag, tirsdag eller torsdag 08:00-12:00. Opgaver derudover kan løses via hjemmearbejde.

Arbejdstid og løn

8-12 timer pr. uge a kr. 160,- pr. time. Arbejdstid placeres efter aftale.

Send din ansøgning til mail: admin@cama-kollegierne.dk. Vi holder samtaler løbende og ansætter snarest muligt.

Vil du vide mere

Mail til vores studentermedhjælpere Julie Hansen på jh@cama-kollegierne.dk eller Xenia Saxtoft på xs@cama-kollegierne.dk eller ring til direktør Jens Jacobsen på 5195 6031.


Om Cama-kollegierne

Cama-kollegierne er en almen boligorganisation som udlejer og administrerer 400 ungdomsboliger i Svendborg. Se mere på www.cama-kollegierne.dk.