Stelton A/S
København K

Kundeservicemedarbejder

Brænder du for kundeservice og skandinavisk design? Så er du måske vores nye medarbejder i kundeservice/internt salg.

Du bliver en del af et dygtigt og engagereret back office team, som servicerer vores kunder og vores salgsteam.

Vi tilbyder

  • Et udadvendt job med mange kontaktflader med danske og internationale kollegaer og samarbejdspartnere. Stelton eksporterer en stor andel af sin omsætning.
  • Et job i et team, hvor vi har en uhøjtidelig omgangstone og et godt arbejdsmiljø
  • Fuldtidsstilling
  • Pensionsordning
  • Sundhedsordning
  • Frokostordning
  • Lige midt i det hyggelige kanalmiljø med historiske bygninger, både og cafeer
  • Tæt på Metro station

Arbejdsopgaver

  • Back office support til salgsteam på tildelt marked
  • Registrering af kundeordrer i ERP-system
  • Besvarelse af kundeforespørgsler pr. telefon og e-mail
  • Opfølgning på leverancer til kunderne
  • Reklamationsbehandling

Kvalifikationer

Det er vigtigt, at du:

  • Er god til at kommunikere med andre
  • Besidder gode sprogkundskaber og et godt sprogøre (sprog, udover dansk, engelsk, de skandinaviske sprog og gerne tysk)
  • Har gode koordineringsevner og trives med at have flere bolde i luften ad gangen
  • Har gode samarbejdsevner og kan indgå i et positivt og engageret team
  • Har mod på at udvikle dig fagligt indenfor kundeservice og produktkendskab (har eventuelt erfaring fra branchen eller lignende)
  • Har erfaring med ERP-systemer gerne NAV2015 og Office-pakken

Tiltrædelse snarest.

Ansøgning

Send din ansøgning med CV til CFO Katja Fonnesbech via nedenstående ansøgningsknap. Vi indkalder løbende til samtaler.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Katja på: 2495 5492.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Stelton A/S, Christianshavns Kanal 4, DK – 1406 København K


Stelton er et familieejet brand- og designhus med aktiviteter inden for udvikling, produktion og salg af designvarer. Stelton ønsker at være det mest innovative, trendsættende designbrand, der bygger på den skandinaviske designfilosofi. Et brand, som verdens bedste designere ønsker at arbejde for.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.