JEVITH A/S
Roskilde
KRUNIKA Headhunting søger for JEVITH A/S

Intern teknisk sælger

Motiveres du af internt salg, og vil du være med til at tage vores tagsegment til næste niveau?

Så kan dit drømmejob være lige her

Jevith A/S er i gang med en spændende udviklingsproces, og søger derfor en forstærkning af vores tagsegment-team. Vi tilbyder et spændende job i en stærk virksomhed i udvikling, som altid arbejder for at levere topkvalitet til vores kunder.

Vil du med på en vækstrejse?

Hos Jevith A/S får du muligheden for at arbejde i et mindre team af 10 kolleger, som er del af en stor international koncern, hvor du vil opleve humor og højt engagement. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt og kendetegnet af en flad ledelsesstruktur, og generelt er trivslen højt i teamet. Du kommer til at arbejde med en udstrakt grad af frihed under ansvar.

Stillingen:

Som intern teknisk sælger på vores tagsegment, kommer du til at indgå i et stærkt og succesfuldt team, som bl.a. leverer førende mekaniske fastgørelsesløsninger til tagmembraner på det danske marked.

Du kommer til at supportere vores eksterne sælgere med vindlastberegninger, tekniske løsningsforslag og tilbuds- og ordrebehandling, hvor du vil få god support af vores ingeniører. Derudover får du en daglig telefonisk kontakt til vores kunder, hvor du med stor troværdighed og en stærk evne til at kommunikere i øjenhøjde, rådgiver og supporterer kunderne med tekniske løsninger i tæt samarbejde med det øvrige team.

Denne stilling er nyoprettet, og vi forestiller os, at du optimalt set bor i nærheden af Trekantområdet, så du er tæt på vores jyske kunder og sælgere, men vi er åbne og fleksible, hvis du er den rette kandidat. Du vil indledningsvist arbejde fra hjemmekontor efter nærmere aftale.

Dine primære arbejdsopgaver vil være.:

  • Teknisk salgsbackup, beregninger og kunderådgivning (60%)
  • Ordrehåndtering og tilbudsgivning (30%)
  • Trækprøver og anden on-site kunderådgivning (10%)

Du har succes i stillingen, når kollegaerne og kunderne oplever dig som proaktiv, løsningsorienteret og en rigtig teamplayer. Derudover løser du opgaverne på en proaktiv, ordentlig og fornuftig måde.

Du vil referere til Direktør Martin Viller.

Du kan blive vores nye interne tekniske sælger, hvis du har:

  • En god byggeteknisk forståelse, samt evne til at læse tegninger og lave tekniske beregninger.
  • Erfaring fra tagdækkerbranchen eller med andre relevante byggematerialer
  • Indsigt og viden fra en lignende stilling.
  • Drives af kontakt med kunder og besidder godt købmandskab

På den personlige side er det vigtigt, at du:

  • Arbejder med et højt drive, er selvigangsættende og vedholdende i dit arbejde.
  • Er løsningsorienteret, struktureret og har fokus på at få afsluttet dine projekter/opgaver.
  • Kommunikerer i et klart sprog på både dansk og engelsk på et grundlæggende niveau.
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager til gode relationer på tværs af organisationen.
  • En positiv og glad tilgang til livet.

Udtalelse fra medarbejdere

Min nye kollega skal have en håndværksmæssig forståelse/viden om, hvad der bygges og kan lade sig gøre i praksis, samt ”forstå” hvad en håndværker siger. Jeg sætter stor pris på jargonen i virksomheden, den flade organisering, samt at alle bare altid hjælper hinanden med et smil.

- Kristian Warming, Teknisk salgskonsulent ved Jevith A/S

Det er vigtigt, at du har en god tegningsforståelse. Du skal have interesse for vores kvalitetsprodukter og have lyst til branchen. Jeg har været en del af Jevith i 14 år og værdsætter en meget stor frihed i arbejdet og min lyttende leder. Vi føler alle, at vi er på ”hold sammen

- Carsten Falkenskov, Teknisk salgskonsulent ved Jevith A/S

Vi tilbyder dig:

  • Konkurrencedygtig lønpakke med fast løn, pension og sundhedsforsikring.
  • Arbejde i en markedsledende professionel organisation og engagerede kollegaer.
  • En udfordrende stilling i en økonomisk stærk organisation.
  • Fokus på vækst, høj kvalitet og kundeservice i topklasse.
  • Fremtidig mulighed for en international karriere, hvis ønsket.

Tiltrædelse:

Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist og vi vurderer kandidaterne løbende. Stillingen vil derfor være opslået indtil vi har fundet vores nye medarbejder.

Rekrutteringen sker i samarbejde med rekrutteringsfirmaet KRUNIKA – se ansættelsesprocessen her: Rekrutteringsproces Headhunting+ (krunika.dk).

Har du spørgsmål om stillingen og Jevith A/S, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent René K. Rønne på mobil 2679 5653 for mere information og uddybning af stillingsindhold.

Interesseret?

Hvis du tænker at ovenstående lyder spændende, så send din ansøgning og CV via nedenstående ansøgningsknap ”Ansøg”. Alle kvalificerede opfordres til at søge stillingen uanset baggrund.

Test vil kunne indgå som en del af rekrutteringen.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Kort om Jevith A/S

Jevith A/S er en førende leverandør af fastgørelsesløsninger til byggebranchen. Virksomheden er stiftet i 2001 og blev i 2021 en del af den internationale koncern SFS Group (www.sfs.com). Jevith A/S drives i dag som en mindre og meget agil virksomhed, mens SFS Group tilfører Jevith A/S et stærk økonomisk afsæt, egen produktion i flere dele af verden og et stort internationalt netværk.

Jevith A/S, Navervej 26, 4000 Roskilde. Du kan læse mere om Jevith A/S på www.jevith.dk.

Om KRUNIKA

KRUNIKA rekrutterer udelukkende i byggematerialebranchen. Jeg er rekrutteringspartner for byggemateriale producenter/leverandører i hele Danmark, samt deres ejere i Nordeuropa. Derudover flere af de frie tømmerhandler i Danmark. Jeg har 31 års erfaring i byggematerialebranchen, 20 års direktør erfaring, jeg kender kulturen, sproget og kravene i branchen. Du kan læse mere om KRUNIKA på www.krunika.dk.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.