Flatpay ApS
Herlev

Erfaren regnskabsmedarbejder som ansvarlig for debitorbogholderiet (AR Specialist)

Om Flatpay

Flatpay er et innovativt dansk scale-up i fintech-universet med fokus på betalinger. Vi har netop rejst en series B runde på € 45m, som skal bidrage til vores forsatte vækst i såvel eksisterende som kommende markeder. I takt med at vi vækster er vi nu på udkig efter en ambitiøs og nysgerrig, AR specialist med passion for regnskabsmæssige problemstillinger, der rækker ud over landets grænser.

Jobbeskrivelse: Som bogholder hos os vil du få ansvaret for vores debitorstyring samt og afstemning af relaterede balanceposter. Derudover vil der være enkelte opgaver relateret til håndtering af løb. Vi sætter kundetilfredsheden i højsæde, og din vil være præget af et tæt samarbejde med vores kundesupport samt vores sælgere og selvfølgelig dine kollegaer i finansteamet.

Ansvarsområder:

  • Administrere debitorprocessen fra fakturering til opfølgning på betalinger
  • Foretage regelmæssig afstemning af debitorer for at sikre nøjagtighed samt identificere og løse eventuelle afvigelser i debitorbalancer
  • Samarbejde tæt med andre afdelinger, herunder salg og kundeservice, for at sikre korrekt fakturering og betalingshåndtering
  • Varetage håndtering af provision og kørsel i forbindelse med den månedlige lønprocess
  • Bidrage til udvikling og forbedring af interne kontrolprocedurer relateret til finansprocesser
  • Udføre ad-hoc opgaver efter behov

Kvalifikationer:

  • Stærke regnskabsmæssige færdigheder og en god forståelse af finansielle processer
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og i et teammiljø hvor vi sætter det højt på agendaen at hjælpe hinanden
  • Grundig og detaljeorienteret med evnen til at arbejde effektivt og få noget fra hånden selv når der kommer afbrydelser
  • Mindst 3 års erfaring inden for bogholderi, med specifik fokus på debitorstyring og afstemning af balancen

Hvorfor vælge Flatpay?

Flatpay er ikke bare en anden betalingsløsning; vi er dedikerede til at innovere markedet for betalingsløsninger og finansielle service i SME-segmentet med vores kundeorienterede og transparente services.

Flatpay er mere end bare arbejde. Vi tror på at fremme en levende og sjov arbejdskultur, hvor vores ambitiøse kollegaer kan trives. Vores mål? At skabe den næste unicorn direkte fra Danmark. Som en del af vores team bliver du en af +230 passionerede kollegaer, der er dedikerede til at gøre en forskel i den finansielle verden.

Flatpay er stolt af, at være en arbejdsgiver, der værdsætter mangfoldighed. Vi sikrer et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejdere.

Ansøgning og CV kan deles på dansk eller engelsk. Hvis du har spørgsmål, tøv ikke med at ringe til CFO Christina Bisgaard på +45 21219273 eller Senior Financial Controller Mikkel Morgenstjærne Jørgensen på +45 20926010.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.