B-Bikes ApS
Karlslunde

Værkfører til cykelværksted

B-Bikes oplever en stigende efterspørgsel på vores cykelservice, og vi søger derfor en erfaren værkfører til vores værksted i Karlslunde. Vi søger en værkfører, som er klar til at tage det daglige ansvar for planlægning og koordinering af arbejdet på vores værksted.

Hvem er du?

  • Du kommer muligvis fra cykelbranchen med en uddannelse som cykelmekaniker, eller du kommer med lignende type erfaring fra en lignende branche.
  • Du er en dygtig og erfaren mekaniker med hænderne skruet godt på, der forstår at løse komplekse mekaniske problemer.
  • Det er naturligt for dig at lede andre mennesker og tage ansvar.
  • Du holder orden og struktur, og du har fuldt overblik over værkstedet.
  • Du befinder dig godt i værkstedsmiljøet.
  • Du besidder en naturlig autoritet og evnen til hurtigt at skabe tillid, hvilket gør dig dygtig til at vejlede og supportere både medarbejdere og mekanikere.
  • Du er dygtig til samarbejde og god til at aflæse situationer, hvilket gør dig i stand til at handle effektivt i pressede situationer.
  • Du er tydelig og retningsgivende, hvilket sikrer, at alle ved, hvad der forventes af dem i dagligdagen.
  • Det er en fordel, hvis du er bekendt med Bikedesk, men det er vigtigst, at du er PC-kyndig og klar til at lære nye systemer at kende.

Dine opgaver:

  • Ansvarlig for daglig planlægning af opgaver på værkstedet og prioritering heraf.
  • Godkendelse af arbejdskort.
  • Du skal kunne assistere vores mekaniker ude på liftene, når det er nødvendigt.
  • Du arbejder tæt sammen med vores disponering, vores lager og vores indkøb.
  • Du er klar til at supportere og vejlede omkring indkøb af reservedele til cykler, løbehjul, scootere m.m.
  • Rejse til vores afdelinger i Randers og Fredericia 2-3 gange om måneden for at sikre understøttelse og support til vores medarbejdere i disse afdelinger.

Vi tilbyder:

  • Konkurrencedygtig lønpakke.
  • Pensionsordning.
  • Sundhedsforsikring og tandlægeforsikring.

Ansøgning:

Send din ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”. Skulle du have yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores COO Heidi von Barner på 2023 4415. Vi afholder samtaler løbende.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.