Patina Mode ApS
Middelfart

Sælger

Vores dygtige sælgere hos Patina i Middelfart, søger en ny makker….Opstart 1. august 2024 så er det dig, eller kender du en - så læs endelig videre her.

Vigtig - Info som skal kunne passe i din kalender.

Du arbejder aldrig weekend… du har ekstra fri til at holde din ferie, samt afspadserer fra højsæsonen, - hele december og hele juli, samt de 3 dage op til påske. Vores højsæson, som er fra midt-februar til midt-juni og igen fra midt-august til slut-november. Her har vi meget travl, så vi forventer, at du kan byde godt ind i højsæsonen hvor vores kunder er klar.

Du skal sælge masser af lækkert dametøj fra vores gårdbutik i Middelfart og vores mobilbutik, som kører ud fra gårdbutikken med ca. 200 kundebesøg om året, og alt der hører med til dagens fantastiske opgaver hos Patina. Du skal meget gerne have erfaring fra branchen og være en af dem, der bare ikke kan lade være med at sælge. når mulighed byder sig. Det er vigtigt, at du er en glad/udadvendt person, som altid har lyst til at hjælpe vores fantastiske kunder.

Vores gårdbutik har åbent torsdag og fredag fra kl. 10-15. Her kommer der rigtig mange gæster fra nær og fjern, og de skal alle føle sig velkommen. Du skal være sælger men samtidig også en god værtinde, da der bliver hygget ved kaffebordene med kaffe og småkager til alle, samtidig med at shoppingturen er i fuld aktion. Er du kun ekspedient, så duer det ikke hos os.

Er du ude med den mobile butik på kundebesøg, vil det ofte være med et modeshow i en forening eller klub kl. 13.00. Dagen er tit med kaffe og kage, hvor der hygges under showet. Her skal du kunne style foreningens modeller – Efter showet sælger du til foreningens gæster på lige vilkår som i en butik. Her er dog meget travl på forholdsvis kort tid, så du skal kunne have mange bolde i luften på engang. Den mobile butik har ca. 1000 stykker tøj med ud i alle størrelse, så kunderne får varerne med hjem med det sammen. Med tiden skal du lære at afholde et modeshow, og kunne stå for et besøg alene med hjælp fra en kollega.

Du skal arbejde tæt sammen med vores fantastiske sælger, Helle, som er en dejlig, sjov og rutineret pige - og hun glæder sig til en ny makker. Send os en kort mail med lidt om dig selv, og hvad du tænker at du kunne byde ind med. Et vellignende foto hvor dit glade jeg kan ses, vil være dejligt.

Husk info om hvor du bor, samt relevante oplysninger du mener vi bør kende.

OBS: Det er meget vigtigt at vi får info om din erfaring fra branchen. Kørekort til almindelig personbil er et krav, da vores mobilbutik bor i en kassevogn, som du skal kunne køre.

Send din ansøgning samt CV via nedenstående ansøgningslink.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Patina Mode ApS - er en familie virksomhed med hovedsæde i Hadsten. Vi driver i dag webshops i Danmark, Sverige og Tyskland, og kommer til at udvide til nye markeder. Vi producer selv vores brand Patina, og udvikler løbende nye modeller til denne kollektion. Vi samarbejder også med eksterne leverandører. I Middelfart har vi vores gårdbutik som har åben for salg på udvalgte dage. Herfra driver vi også vores mobile butik som besøger ca. 200 foreninger og klubber om året.

I Hadsten har vi vores hovedkontor, og lager – samt en butik/showroom vi holder åbent på udvalgte dage. Vores speciale er tøj, der passer til den modne kvindes krop. Så målskema, komfort og glade farver, i en dejlig kvalitet – det er vores koncepts styrke, sammen med en høj service fra fantastisk medarbejder.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.